Annonce
Ugeavisen Lolland

Bilen giver masser af socialt liv

Ægteparret er utrolig glade for fællesskabet omkring bilen, som de dyrker i foreningen på Lolland-Falster. Foto: Daniel Brøns
Den 26. april er der igen havnetræf for veteran-entusiasterne på havnen i Sakskøbing - startskuddet til mange flere træf sommeren igennem. Vi har mødt to af dem - Martin og Kirsten Seemann, der faktisk mødte hinanden på et bil-træf – og nu kører de sammen ud med deres Mercedes 250, som de elsker at køre i og vise frem.

HUNSEBY: Man ikke at lave ret meget andet end at mødes med andre bil-entusiaster – hele sommeren. I hvert tilfælde hvis man vælger at deltage i alle de arrangementer, der dukker op, når man gennemgår den årskalender for Lolland-Falsters Veteranklub, som studeres jævnligt hos Martin og Kirsten Seemann, der sommeren igennem plejer at komme til mange af arrangementerne i klubben.

- Fra starten af maj er vi som regel på træf på havnen i Sakskøbing. Og så er der mange andre arrangementer rundt om i området, som vi plejer at komme til, fortæller Martin Seemann, der nyder at møde nye og gamle venner på de mange træf og udflugter, der også kan gå til udlandet, hvor de har været på besøg på bilfabrikker.

- Og så er der hele vinteren klubaftener med spændende foredrag, hvor vi også får hygget, fortæller Martin Seeman, der tidligere i livet har haft flere veteranbiler.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Men nu har vi besluttet, at det må være godt med denne Mercedes , som vi har købt for fire år siden. Den har soltag, et stort bagagerum med plads til grill og klapstole – og så kører den virkelig godt, siger Martin Seemann, der oplyser, at modellen er en ret sjælden "Mercedes / 8 - 250 automatic fra 1971". Han har sat bilen i stand overalt. Selv undervognen har han skiftet – komplet – ligesom det meste i motoren er renoveret.

Mindst ét køretøj

De fleste i fællesskabet har et køretøj, der er mindst 35 år gammelt, så de kan køre med på turene og snakke med om de gamle maskiner. Men mange kommer også med, selv om de ikke har en bil. Det gjaldt eksempelvis Kirsten Seemann, der fandt stor fornøjelse i at køre med sin veninde på træf i de år i sin pensionist-tilværelse, hvor hun var så heldig at støde på Martin, som hun nu nyder sit otium med.

Der er god plads i bagagerummet - og alt det nødvendige til veteran-træf er pakket. Foto: Daniel Brøns.
Artiklen fortsætter efter annoncen

Perfekt otium

Og det lyder som noget nær det perfekte otium, man kunne ønske sig. Om sommeren er de meget på træf og udflugter med klubben. Og så kører de på tur med deres lille campingvogn, der blot har kostet 16.000 kroner, men alligevel både har toilet, varme – samt en behagelig seng, som man kan stige ud af fra begge sider.

- Det gælder om at nyde livet, mens man kan det, så vi griber chancen, når en oplevelse melder sig, griner Kirsten, der i for nylig var på Tenerife sammen med Martin og et andet par fra klubben.

- Vi fik et godt tilbud til rejsen, så det kunne vi ikke sige nej til, siger Kirsten, der sammen med de andre valgte at tage busser rundt på den udfordrende ø, hvor der er mange stejle veje.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kostbar hobby

Det meste af fritiden fordrives dog her i Danmark, hvor parret bestemt godt kan anbefale andre at dyrke veteran-interessen.

- Man skal dog være indstillet på at bruge en del penge på det, for alle dele skal som regel bestilles helt specielt, når de går i stykker, siger Martin Seemann, der peger på, at selv sliddele som vinduesviskere og dæk er umulige at få fingre i til normale priser.

- Jeg har været ret uheldig med denne bil, der både skulle have skiftet hele undervognen og total-renoveret motor inden for det første år. Så selv om bilen kun kostede omkring 100.000 i indkøb, så er der kommet 170.000 oven i for at holde den kørende, siger han og understreger, at det dog ikke har været det normale billede med hans tidligere biler.

- Alligevel skal man ikke regne med, at man kan tjene penge på veteranbiler. Der findes enkelte professionelle, der ved, hvordan man kan købe og sætte i stand og sælge igen - men de fleste af os ender altså med at bruge penge på det, siger han og tilføjer, at han ikke kunne ønske sig en bedre hobby.

- En rigtig god ting ved fællesskabet er, at det er lige meget, om du er vild med en gammel VW 1303 eller en Mercedes. Vi er fælles om engagementet i at bevare de gamle køretøjer, og det er virkelig hyggeligt, siger han.

Du kan få et overblik over klubbens arrangementer på www.lfvk.dk / for medlemmer / aktiviteter.


  • Ægteparret er utrolig glade for fællesskabet omkring bilen, som de dyrker i foreningen på Lolland-Falster. Foto: Daniel Brøns
  • Der er god plads i bagagerummet - og alt det nødvendige til veteran-træf er pakket. Foto: Daniel Brøns.
Annonce
Annonce
Annonce
Dølle

Sådan gik det: Dølle-formandens dom over et uforudsigeligt marked

Dølle

Galningen fra Give har en Dølle-brandert på ønskelisten

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Guldborgsund

Musiker og komponist Peter Abrahamsen er død

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Dølle

Anemone havde styr på fars prutter: Tyven var Preben Pølsesnak

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Regn skabte smat på pladsen - men nu skinner solen igen

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Annonce
Annonce
Dølle

Næsten historisk: - En af de dage med allerflest i teltet

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Nykøbing

Jubel i Nykøbing: Nyslået Lotto-millionær

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?