Annonce
Ugeavisen Lolland

Craft Days blev hacket og bestjålet

Bodil Egerberg har brugt adskillige trætte aftener på at få facebook tilbage. Men først med Ugeavisens kontakt skete der noget. Foto: Daniel Brøns
Stifteren af Maribo Craft Days har siden marts haft en del besvær, idet alle hendes Craft Days kontakter forsvandt efter et hacker-angreb – det samme gjorde 14.000 kroner. Men efter Ugeavisens interesse, skaffede facebook hende kontoen tilbage – og retten til at administrere et site i Indonesien.

MARIBO: Da Bodil Egeberg i starten af marts fik at vide, at hun havde fået nogle nye venner på facebook tænkte hun ikke meget over det. Hun blokerede dem blot, men få dage efter begyndte alt at være mærkeligt.

- Jeg fik pludselig SMS-beskeder om, at nogen var i gang med at logge ind fra et fremmed sted, og jeg skulle skifte password. Men selv om jeg gik ind almindeligt – og ikke klikkede på noget mærkeligt link - så kunne jeg kort tid efter ikke komme rigtigt ind på min konto, fortæller Bodil Egeberg, der få dage efter kunne se, at hendes konto var erstattet med en blanding af noget pornografisk og noget handel med ting, som formentlig var ulovlige stoffer.

- Det så ud til at være vietnamesisk, og jeg opdagede også, at de havde brugt 14.000 kroner på facebook-markedsføring af et eller andet fra mit kreditkort, fortæller den selvstændige kunsthåndværker, der bruger facebook og messenger til at lave aftaler og holde sit netværk ved lige. Også vedr. Craft Days, som hun er ved at planlægge.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Nu er det hele bare væk, siger kunsthåndværkeren, der siden da har forsøgt samtlige hjælpesystemer hos facebook.

- Jeg fik hele tiden fat i robotter, der tilbød nulstilling, som ikke virkede, måske fordi der var pornografisk materiale – og systemet derfor opfattede min klage som om, at det handlede om, at jeg var utilfreds med porno-nedlukningen. Det hele kørte i ring, og jeg kom ikke ud af stedet, siger hun og viser, at hun gav op efter den 22. marts, hvor facebook omsider lovede at vende tilbage i løbet af 24 timer. Den 5. april var der stadig intet sket.

Pressen virkede

Men da Ugeavisen besluttede at skrive om sagen, kom der pludselig kontakt igennem til facebook, der først via hovedkontoret i USA tog kontakt til den danske PR-agent, der valgte at belyse sagen. Det kostede dog en hel dags dialog – frem og tilbage – for at bevise, at der nogensinde havde været en side – og hvad det var for én, hvilket var temmelig frustrerende for Bodil Egeberg.

- Hvordan beviser man, at der nogensinde har været en side? De kunne ikke genkende sagen ud fra deres egne support-ID numre, så det var virkelig en tung proces, husker hun.

Men et par dage efter Ugeavisens henvendelse, var siden pludselig oppe at køre igen. Med alle kontakter. Der var dog en enkelt tilføjelse.

- Jeg var pludselig blevet administrator for et indonesisk selskab, der vistnok sælger varmepumper, siger Bodil Egeberg, der formoder, at hendes 14.000 måske er gået til reklame for netop dem.

- Men jeg ved det virkelig ikke. Facebook er ikke vendt tilbage med yderligere information om, hvad der er sket.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Brug en anden computer

Hendes 14.000 kroner har hun dog fået tilbage af banken midlertidigt, mens banken undersøger sagen. Og så har hun lært at luge ud i sine venner.

- Alt mistænkeligt er nu blevet ”un-friended” og så tænker jeg mig mere om næste gang, der kommer sådan en advarsel, siger Bodil Egeberg, der efter fornyede virus-skanninger ikke har fundet tydelige tegn på angreb på hendes pc.

- Men man kan jo ikke vide, om hackeren har været inde på min telefon eller min computer og har læst med, da jeg tastede det nye password. Derfor ville jeg nok en anden gang logge på fra en vens computer eller fra en offentlig, når jeg har mistanke om angreb. For så vil hackeren jo ikke kunne kigge med, siger Bodil Egeberg, der også har anskaffet sig en VPN, så al datatrafik fremover er beskyttet bedre, når hun er på en offentlig computer.

Pressehenvendelsen til Facebook omkring Bodils oplevelse har medført hjælp til Bodil, men ingen anbefalinger i forhold til, hvad man skal gøre, hvis man kommer i en lignende situation. Det undrer Bodil, der mener, at kun Facebook kan ændre på situationen.

- Eneste personlige kontaktmulighed er politiet, men de kan jo ikke genskabe dine data, når sådan noget sker. Og i øvrigt har de heller ikke tid. Man skulle mene, at Facebook har mere end rigeligt råd til at forbedre sin service, så at de ikke gør det kan vel kun bunde i, at de hellere vil holde omkostningerne nede end at hjælpe deres kunder, når de kommer i nød. Men jeg har brug for siden, så nu må jeg bare gøre alt for, at det ikke sker igen.

  • BODIL-EGEBERG
    Bodil Egerberg har brugt adskillige trætte aftener på at få facebook tilbage. Men først med Ugeavisens kontakt skete der noget. Foto: Daniel Brøns
Annonce
Annonce
Annonce
Maribo

Frygter kolde radiatorer: Umuligt at levere nok varme

Guldborgsund

Legendarisk kromutter: - Jeg har absolut ingen planer om at stoppe

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Dølle

Sådan gik det: Dølle-formandens dom over et uforudsigeligt marked

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Dølle

Galningen fra Give har en Dølle-brandert på ønskelisten

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Guldborgsund

Musiker og komponist Peter Abrahamsen er død

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Annonce
Annonce
Dølle

Anemone havde styr på fars prutter: Tyven var Preben Pølsesnak

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Regn skabte smat på pladsen - men nu skinner solen igen

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle