Annonce
Ugeavisen Lolland

Craft Days igen til næste år

Iværksætter Lolland havde indbudt til evaluering af de netop afholdte Craft Days. Det er Bodil Egeberg helt til højre. Foto: Nils Lund Pedersen

Folkene bag Craft Days er enige om at gentage dagene samme uge næste år.

Der var lidt skønhedsfejl, men grundlæggende var Craft Days en succes.

På bare fem uger fik Bodil Egeberg med hjælp fra blandt andre folkene fra Iværksætter Lolland, stablet en uge med håndarbejdsaktiviteter på benene.

Håndarbejdsdagene tiltrak adskillige til Maribo, hvor mange har Bodil Egeberg ikke tal på. Men i hvert fald håndarbejdsbutikkerne havde rigtig mange kunder i dagene.

Nogle af de andre butikker oplevede knap så stor tilstrømning, men det mener gruppen bag kan gøres bedre næste år.

- Vi skal have et tydeligt logo i klare farver, som folk kan sætte op i deres vinduer eller A-skilte, noget folk får øje på, mener Bodil Egeberg og det var der god opbakning til.

Maribo Handel har bakket godt op om dagene og de deltager gerne igen.

- Det er glædeligt for hele byen at det ligger i uge 41, hvor der ellers ikke sker noget. Og det er glædeligt, at så mange butikker er involverede, sagde Torben Larsen.

Selvom nogle foreslog at lægge næste års Craft Days i efterårsferien, mente flertallet at den netop skal fastholdes i uge 41, hvor der ikke sker andet i byen.

- Mange af mine kunder er bedstemødre, de bruger efterårsferien sammen med deres børnebørn og så kommer de ikke til Craft Days, sagde Bodil Egeberg. Hun foreslog også, at gruppen bag, skulle arbejde på at lave en verdensrekord.

- Det kan give noget omtale og så kan vi lave noget, der kan pynte op i byen, mente Bodil Egeberg.

Det var der god tilslutning til, så det arbejdes der videre med. Der var også enighed om, at der skal laves online tilmelding og gøres mere ud af at lave et nøjagtigt program.

- Jeg så folk i byen med Lollands Posten i hånden og gå fra butik til butik, hvor der var annonceret aktiviteter, sagde Nils Lund Pedersen fra Iværksætter Lolland.

Men at der ikke havde været helt nok markedsføring af aktiviteterne, kunne Birgitte Ledam konstatere. Ledam havde ikke så mange besøgende, da Dukketeatret var på besøg torsdag og fredag. Så skrev Folketidende om det om fredagen og om lørdagen, hvor Dukketeatret ikke længere var i butikken, dukkede der flere op for at se det.

I år var der tæt på 20 steder med aktiviteter, gruppen arbejder på at komme op på mange flere.

Det er i høj grad Bodil Egeberg, der har lavet det meste af det praktiske arbejde. Næste år vil hun gerne have hjælp.

- Jeg tror godt, vi kan finde frivillige til at gå rundt og hjælpe, mente Jonas Kaspersen.

Vi skal have et tydeligt logo i klare farver, som folk kan sætte op i deres vinduer eller A-skilte, noget folk får øje på.

Bodil Egeberg
  • Iværksætter Lolland havde indbudt til evaluering af de netop afholdte Craft Days. Det er Bodil Egeberg helt til højre. Foto: Nils Lund Pedersen
Annonce
Annonce
Annonce
Dølle

Claus må "skjule sin identitet": - Jeg blev ked af det, da jeg hørte det

Sport

Så skete det endelig - Nykøbing FC tog en kæmpe skalp

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Mette sælger dem, men hvem i alverden køber dem i maj?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

112

Niels-Christian blev jagtet gennem mark: Så brød helvede løs

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Annonce
Annonce
Dølle

Tilfreds Dølle-formand: Det overrasker mig

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Indland

86.000 danskere er afhængige

112

Fik slag i hovedet på marken

Dølle

- De kalder mig da Tine Tiskone

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet