Annonce
Ugeavisen Lolland

Fem millioner kystkroner bakker op om sluseprojekt

Pengene fra Kystdirektoratet til et sluseprojekt i Sakskøbing kommer fra en tilskudspulje for kystbeskyttelse, som regeringen, SF, Radikale Venstre, Enhedslisten og Alternativet blev enige om at afsætte ekstra penge til på sidste finanslov. Foto: Claus Hansen/arkiv

Kystdirektoratet er klar med en økonomisk håndsrækning til udvalgte kystområder og her bedre beskyttelse mod oversvømmelser og erosion

SAKSKØBING Så er de 10 millioner kroner hjemme. Det kunne være en hurtig status på, hvor projektet Sakskøbing Højvandssikring står lige nu. Tilbage i januar i år var det Guldborgsund Kommunes byråd, der besluttede sig for at støtte sluseprojektet med ekstraordinære fem millioner kroner. Nu kan en pressemeddelelse fra Miljøministeriet så fortælle om, at der er 90 millioner kroner på vej til 14 kystbeskyttelsesprojekter, og at sluseprojektet i Sakskøbing tildeles de 4.992.000 af de mange støttekroner.

Udsatte strækninger

- Vi ser ind i en fremtid, hvor mange af vores kyster bliver udfordret af voldsommere vejr og stigende havvandstande som følge af klimaforandringerne. Det øger risikoen for oversvømmelser og erosion og giver utryghed rundtom i landet på udsatte strækninger. Derfor skal vi tilpasse kystområderne til de udfordringer, som kun bliver større i fremtiden. Det gør vi blandt andet ved igen i år at sende endnu flere midler ud og arbejde i vigtige kystbeskyttelsesprojekter, siger miljøminister Lea Wermelin (S) via pressemeddelelsen om de udvalgte kystbeskyttelsesprojekter.

Sluseprojektet i Sakskøbing forventes at komme til at koste cirka 20 millioner kroner og vil udover Guldborgsund Kommune blive finansieret af lodsejerne.

Det forventes, at Miljø- og Fødevareklagenævnets igangværende behandling af to klager over sluseprojektet kan være afsluttet til februar beregnet ud fra en typisk behandlingstid på cirka otte måneder. Herefter kan projektet måske gennemføres hen over sommerhalvåret 2022.

- Set fra fællesrådets side er det her en glædens dag. Nu bliver sluseprojektet ganske enkelt bare endnu mere spiseligt for alle med de fem millioner ekstra kroner fra Kystdirektoratet, fortæller formand for Fællesrådet for Sakskøbing og Omegn, Henning Tønning.

Med baggrund i stormen Bodil i december 2013 opfordrede Sakskøbing Handelsstandsforening og turistforeningen på et møde 9. april 2014 med Sakskøbing Fællesråd til, at fællesrådet tog emnet med bekæmpelse af højvande op. Fællesrådet fulgte opfordringen i sommeren 2014, og det første møde med kommunen fandt sted 18. juni hos M. Skotte på Nykøbingvej. Her deltog Frederik Cordes og Maja Maria Madslund fra kommunen, fællesrådets bestyrelse og medlemmer samt højvandstruede beboere.
Ingeniør Kjeld Wagner kom på mødet med et forslag til en sluseløsning i Sakskøbing Fjord ved Maltrup Vænge.
Der blev herefter nedsat en arbejdsgruppe, og med hjælp fra ingeniør Svend Erik Sørensen, Maribo, fik gruppen udarbejdet et skitseprojekt i løbet af efteråret 2014. Efter yderligere undersøgelser blev der i december 2014 udarbejdet en projektbeskrivelse i hæftet "Kystsikring og højvandssikring for Sakskøbing Byområde".
En ansøgning blev afleveret til kommunen 21. januar 2015. Guldborgsund Kommune påtog sig herefter det videre arbejde med projektet. I årene 2015 til 2020 har Guldborgsund Kommune behandlet sagen efter kystbeskyttelsesloven samt fået udarbejdet et skitseprojekt af rådgivningsfirmaet Rambøll og i sidste ende også en bidragsfordeling i forhold til at finde finansiering til projektet. De berørte grundejere med flere har via høring og borgermøder givet udtryk for deres holdninger til projektet og bidragsfordelingen, og i januar i år besluttede Guldborgsund Kommune at støtte projektet med ekstraordinære fem millioner kroner. Afgørelsen med en ny bidragsfordeling blev sendt ud i foråret, og her endte det med to fremsendte klager fra to beboere på Orebyvej til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

  • Pengene fra Kystdirektoratet til et sluseprojekt i Sakskøbing kommer fra en tilskudspulje for kystbeskyttelse, som regeringen, SF, Radikale Venstre, Enhedslisten og Alternativet blev enige om at afsætte ekstra penge til på sidste finanslov. Foto: Claus Hansen/arkiv
Annonce
Annonce
Annonce
Dølle

Mette sælger dem, men hvem i alverden køber dem i maj?

112

Niels Christian blev jagtet gennem mark: Så brød helvede løs

Dølle

Tilfreds Dølle-formand: Det overrasker mig

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Dølle

- De kalder mig da Tine Tiskone

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Dølle

Tumult til vild Dølle-koncert

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Indland

86.000 danskere er afhængige

112

Fik slag i hovedet på marken

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Lolland

Milliondyrt vartegn: Nu er vinderne fundet

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Annonce
Annonce
Dølle

Kondomer, bolcher og slikkepinde i lange baner

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Dølle

Så er vi i gang: Gobs fyrede op under festen i Markedsteltet

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale