Gonzalez Feilberg får et 10-tal

Optimismen gryr på Lolland-Falster i denne tid. Fra lokal side forsøger man at gøre resten af landet opmærksom på regionenes gode råvarer. Frisk fisk landes i to havne, dyrene har plads at boltre sig på, vildt er der masser af, og jorden er fed og god.

Der findes efterhånden otte-ti kvalificerede spisesteder dernede og alle lægger vægt på at bruge lokale produkter.

En af de mest ambitiøse restauranter er halvandet år gamle Gonzales Feilberg på Axeltorv i Nakskov, og det er noget af en pioneropgave det spansk-danske ægtepar har kastet sig ud i. Alene ombygningen. Der er brugt knaster på at få det store lokale til at ligne en moderne storbyrestaurant med sort-hvid stringens, gode møbler og ordentlige gulve. Hatten af for at insistere så konsekvent.

Fra vores vinduesplads kunne vi se bilerne stoppe foran kiosken. Ind og hente smøger, og hjem igen. En knægt cyklede rundt i gaderne. Vi var alene i restauranten.

Livligt var der ikke i Nakskov dén aften, men inde i restauranten lod man sig ikke mærke. Dejlig betjening; personlig og imødekommende.

Spisekortet ligner et man kunne finde på en moderne bistro.

Anden halvdel af restaurantens navnet betegner Jim Feilberg, som har fine meritter i det københavnske restaurationsliv, blandt andet som ledende i køkkenet på den fremragende og nu hedengangne Frederiksberg-italiener: Fiasco.

Jeg bestilte en lokal fadøl fra Krenkerup Gods, og den øl er rykket frem på min liste med syvmileskridt. Deres pilsnere smager behageligt mere frugtig og frisk end konsumøl, og har ikke den traditionelle mikrobryggede øls drøjde. Man skal med andre ord ikke forholde sig til hver tår og tygge sig gennem bitterhed.

Krenkekrup kan bælles, og kald mig bare primitiv, men sådan kan jeg lide det.

Man har frokost med reformeret smørrebrød, og til aften præsenteres tre forretter, hovedretter og desserter til lidt over en hund for forret og lidt over to for hovedret.

Terrine af kanin var tæt og klassisk og kom på en smuk, stor stentallerken med kålskud og en kapersmayo, og det var glimrende tilsmagt mad af ordentlige råvarer, som man kunne have fået på en kompetent sydfransk bistro.

Tre kroketter med kalvehale og brisler var knaldvarme, dejen var let og sprød, og tomatmayoen pirrende spicy. Madbolscher med saft og kraft.

Torsk er efter min mening en af de fineste fisk. Denne var landet i Langø, den lokale havn; et generøst stykke filet på hundrede og halvtreds gram, som faldt i sjældent smukke og saftglinsende flager. Man havde virkelig behandlet den godt ude i køkkenet.

Fisken var betrukket med en senneps-beurre blanc, som sad lige i det gamle skab. Garnituren var fra lokale marker: beder, lilla kål og brændte gulerødder og ved siden af de sprøde grøntsager var en lille kroket med temperamentsfuld brandade.

Jeg smagte min ledsagers lammekrone, og det var uhørt mørt og velkrydret. Lammeskyen var gennemarbejdet og smagt mesterligt til.

Konklusion: Der står en stjernegod kok på torvet i Nakskov og laver sekundpræcis og solidt velsmagende, opgraderet bistromad. Jim Feilberg og restaurantchef Gonzales skriver Nakskov ind på den gastronomiske margueritrute.

Gonzales Feilberg, Axeltorv i Nakskov får karakteren 10.