Annonce
Ugeavisen Lolland

Harmonien opkøber naboejendom

Hoteldirektør Dan Lykkegaard er steget til tops for at proklamere endnu et fremskridt for Harmonien, nemlig opkøbet af naboejendommen Sønderport. Foto: Lisbet Rasmussen

Hotel Harmonien har netop købt Sønderport og har planer om at udvide med 16 nye værelser i to etager.

NAKSKOV Der har været langvarige forhandlinger over flere måneder, men tirsdag i sidste uge kunne Dan Lykkegaard, direktør for Hotel Harmonien, endelig skrive under på dokumenterne, der nu har gjort ham til ejer af hotellets naboejendom på adressen Søndergade 42 - i daglig tale Sønderport.

Mens Oris Tandlægerne stadig vil residere på ejendommens øverste etage, skal der indrettes hotelværelser på anden og første sal. Dan Lykkegaard viser tegningerne, som han allerede har fået lavet over indretningen med otte værelser på hver etage. Hvis brandmyndighederne vil gå med til det, satser han på at få slået hul i væggen mellem de to ejendomme, så der bliver direkte adgang fra det nuværende hotel til de nye værelsesafdelinger.

- Det skulle ikke være helt umuligt. Der har tidligere været døre i væggene mellem de to ejendomme. De er muret til, men vi kan tydeligt se dem, siger Dan Lykkegaard og fortæller, at hjørneejendommen for enden af gågaden faktisk tidligere har været en del af Hotel Harmonien.

Hvad der skal ske i lokalerne i gadeplan ud til gågaden ved Dan Lykkegaard endnu ikke.

- Det vil jo være tosset ikke at lave en café i de lokaler, men det overlader jeg til den fremtidige lejer af lokalerne at bestemme, siger han.

Tre sælgere

At købet af ejendommen med den smukt buede facade har strukket sig over adskillige måneder, skyldes det, at der var hele tre sælgere, Dan Lykkegaard skulle blive enige med. Han havde forbeholdt sig ret til kun at at ville købe, hvis samtlige tre ejere af den Ørnsholt-tegnede bygning var med på at sælge - i ét hug.

Det lykkedes tirsdag 14. september.

Sælger er for 3. sals vedkommende boet efter tandlæge Bent Søndergaard. Første sals sælger er advokat Torben Groth Madsen; mens 2. sal og stueetagen er solgt af boet efter Jette Clausen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hårdt brug for værelser

Ansøgningen om byggetilladelse er allerede ekspederet videre, og Dan Lykkegaard regner med at kunne gå i gang med at bygge om allerede i år. For der er hårdt brug for flere værelser på Hotel Harmonien.

Lige nu er de 35 eksisterende værelser lejet ud langt ud i fremtiden - her uden for turistsæsonen primært til håndværkere. Sådan kommer det også til at gå med Hotel Harmoniens 16 nye værelser, spår hoteldirektøren.

  • Hoteldirektør Dan Lykkegaard er steget til tops for at proklamere endnu et fremskridt for Harmonien, nemlig opkøbet af naboejendommen Sønderport. Foto: Lisbet Rasmussen
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Fejrede årsdagen: Men en ville ikke ned at kigge

Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Nykøbing

Slap A' for en fest: - Det var én stor overraskelse

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Trafik

Var totalt spærret: Gaffeltruck væltet på motorvejen

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Femern

Den første er færdig: Vigtigt skridt i kæmpe-byggeri

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Annonce
Annonce
Dølle

Masser af kontroller på vejene ved Dølle: Her er politiets status

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Lolland

Kritik af Lollands skolevæsen: Kommunen ser med stor alvor på det

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer