Annonce
Ugeavisen Lolland

Helseshop profilerer Nakskov

Rikke (i forgrunden) styrer Helsehusets webshop, mens Peder og Anne-Mette (i baggrunden) tager sig af husets øvrige funktioner. Foto: Lisbet Rasmussen

Helshuset er gået i luften med onlinesalg på webshoppen www.helsehuset-nakskov.dk

NAKSKOV Det er ikke tilfældigt, at Helsehusets ejere, Anne-Mette og Peder Poulsen, har valgt, at deres nye webshop skal hedde helsehuset-nakskov.dk

- Der findes mange netbutikker, der hedder noget med "helsehus", så vi har valgt at have Nakskov med i navnet, simpelthen fordi vi er så pavestolte over at bo i Nakskov, og fordi vi gerne vil være med til at profilere byen, fortæller Peder, som de sidste måneder har været travlt beskæftiget med at få den nye netbutik flyveklar.

Timetung opgave

Det har været noget af en jungle at navigere rundt i, erkender Peder, om jagten på software til netbutikken.

- Der findes jo millioner af forskellige slags software, du kan vælge imellem, og hvilken er nu lige den rette for os. Det har været et tidskrævende job. Selve softwaren er enten gratis eller ret billig; men i timer har det været en omkostningstung opgave.

Men nu er den til ende. Www.helsehuset-nakskov.dk er netop gået i luften.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Mangfoldighed er nøgleordet

Når man som kunde besøger Helsehuset i Nakskovs gågade, er der altid masser at kigge på og lade sig friste af - og næsten altid er der kommet nye varer på hylderne, noget som Anne-Mette og Peder er faldet over under en rejse til Estland eller til en helsemesse i Jylland - eller særlige økologiske og giftfri varer, som parret præsenterer i butikken på opfordring af deres kunder.

- Den mangfoldighed vil vi gerne overføre fra butikken til webshoppen, fortæller Anne-Mette.

I Helsehuset er der i alt 13.300 varenumre på hylder, i montre, på stativer og i fine udstillinger.

- Det har været en vanskelig opgave at udvælge, hvad vi skulle begynde med at præsentere i webshoppen, siger Peder.

Ved åbningen kunne den virtuelle butik diske op med omkring 1.500 varenumre - og der bliver lagt nye varer ind hver dag.

- Vi regner med at ende med mellem 8.000 og 10.000 varenumre, men der vil hele tiden og løbende ske nyt på siden, lyder det fra Peder.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Supplement til butikken

Helsehus-parret har ansat Rikke Østfeldt-Witt til at styre webshoppen, og i et lille, forhenværende vaskehus i gården bag Helsehuset vil Rikke fremover være travlt beskæftiget med at at lægge nye varer ind i onlinebutikken, med at pakke og med at sende varer afsted - blandt andet!

- Vi åbner ikke webshop med ryggen mod muren. Det går nemlig rigtig godt i Helsehuset, så vores ambition er, at det skal gå godt både i den fysiske butik og i netbutikken, forklarer Anne- Mette og fortsætter:

- Webshoppen skal være med til at profilere Helsehuset og Nakskov. Hvis kunderne får en god og personlig oplevelse ved at handle online med os, så kan det jo være, at de tænker, at Nakskov ville være en spændende by at besøge. Det ville virkelig glæde os, hvis det skulle ske.

Siden åbningen i juli 2016 er Helsehuset knopskudt flere gange. I dag er der fem medarbejdere tilknyttet på deltid - samt Peder og Anne-Mette på mere end heltid.

  • Rikke (i forgrunden) styrer Helsehusets webshop, mens Peder og Anne-Mette (i baggrunden) tager sig af husets øvrige funktioner. Foto: Lisbet Rasmussen
Annonce
Annonce
Annonce
112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Dølle

Storebededag er væk: Er Dølle-gæsterne også væk?

Dølle

Mette sælger dem, men hvem i alverden køber dem i maj?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

112

Niels Christian blev jagtet gennem mark: Så brød helvede løs

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Dølle

Tilfreds Dølle-formand: Det overrasker mig

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

112

Fik slag i hovedet på marken

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Dølle

- De kalder mig da Tine Tiskone

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Annonce
Annonce
Dølle

Tumult til vild Dølle-koncert

Indland

86.000 danskere er afhængige

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Lolland

Milliondyrt vartegn: Nu er vinderne fundet

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen