Annonce
Ugeavisen Lolland

Hovedet skal ned under vandet

Træner John Christiansen på bassinkanten med et udsnit af holdet, der træner tirsdag og torsdag aften, fra venstre Henrik, Lone og Lene. Foto: Lisbet Rasmussen

På Nakskov Svømmeklubs voksenhold kan du både overvinde vandskræk, lære nye svømmearter og få optimeret din svømmestil.

NAKSKOV Mange holder af at tage en tur i svømmehallen for at få en omgang god motion ved at svømme et par baner frem og tilbage i det opvarmede vand.

Men for nogle er det ikke nok. De vil have større udfordringer i det våde element og udvikle deres svømmeevner.

Som nu Lene.

Hende møder Ugeavisens udsendte, som er taget til Nakskov Svømmecenter en tidlig tirsdag aften for at følge et af de voksenhold, som Nakskov Svømmeklubs mangeårige træner, John Christiansen, underviser.

Lene er mødt op for første gang iført badedragt og svømmebriller, for hun er blevet træt af at stå ved bassinkanten for at følge sine børn boltre sig i den opvarmede vand. Lenes 11-årige datter er konkurrencesvømmer, og nu vil mor altså også lære at svømme ordentligt - og ikke med hovedet oven vande, som kun amatører gør det!

John gennemgår aftenens træningsprogram, inden svømmerne går i vandet. Foto: Lisbet Rasmussen

Sjovere med program

Lone har været med på svømmeholdet, der træner tirsdag og torsdag aften, i hele 6 sæsoner. Lone kan godt lide, at der er et træningsprogram, som udfordrer hendes evner i vandet. Hun er blevet dobbelt så hurtig til brystsvømning ved at udvikle sin teknik, og så trives hun godt med at træne på et hold, fordi det giver en form for forpligtelse over for holdkammeraterne til at møde op.

Henrik er i gang med sin 3. sæson på svømmeholdet for voksne. Henrik nyder svømningen, som er en motion, der styrker hele kroppen og samtidig er så skånsom, at den hverken fører til overbelastning eller skader.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Motion og teknik

- De fleste voksne kan svømme; men at blive god til at svømme, det er noget helt andet, slår træner John Christiansen fast.

Som eksempel nævner han det at kunne styre sit åndedræt, så man kan svømme med hovedet under vand og kun have brug for at trække vejret ganske få gange under tilbagelægningen af en bane i bassinet. En øvelse, der øger bevidstheden om, hvor længe man kan holde vejret under pres,.

På voksenholdet trænes dette, ligesom man kan lære eller få optimeret sine evner inden for de fire svømmearter: bryst, ryg, crawl og butterfly.

John har også et voksenhold om onsdagen. Her kan begyndere lære at svømme. Man kan få genopfrisket barndommens svømmelærdom eller decideret få hjælp til at overvinde vandskræk.

Mere info på nskswim.dk

  • Træner John Christiansen på bassinkanten med et udsnit af holdet, der træner tirsdag og torsdag aften, fra venstre Henrik, Lone og Lene. Foto: Lisbet Rasmussen
  • John gennemgår aftenens træningsprogram, inden svømmerne går i vandet. Foto: Lisbet Rasmussen
Annonce
Annonce
Annonce
Dølle

Sådan gik det: Dølle-formandens dom over et uforudsigeligt marked

Dølle

Galningen fra Give har en Dølle-brandert på ønskelisten

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Guldborgsund

Musiker og komponist Peter Abrahamsen er død

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Dølle

Anemone havde styr på fars prutter: Tyven var Preben Pølsesnak

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Regn skabte smat på pladsen - men nu skinner solen igen

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Annonce
Annonce
Dølle

Næsten historisk: - En af de dage med allerflest i teltet

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Nykøbing

Jubel i Nykøbing: Nyslået Lotto-millionær

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?