Klondike-stemningen landet i Rødbyhavn

RØDBYHAVN: Er den ved at være der? Stemningen af Klundike-guldfeber, som Lolland har ventet på i forbindelse med Femern i mange år. Når jeg en aften i maj sidder på La Sevillana og arbejder mig igennem menukortets mange tapas, begynder jeg at tro på det. Over for mig sidder tjeneren Jose Manuel Castro, der på sin 125 kubik motorcykel har rejst hele vejen fra Gran Canaria til Rødbyhavn.

- Jeg havde hørt, at her var arbejde at få, og når man kommer fra et land, hvor lønnen er nede i 10.000 kroner, så er man parat til at tage en chance, siger tjeneren, der har fået et værelse i byen – og allerede nu har planlagt at spare sammen til et lille hus, siger han.

- På Gran Canaria er jeg opvokset i en by som Rødbyhavn, så jeg tænker, at jeg bliver boende, siger han optimistisk, mens han hilser til højre og venstre. Ved to store borde i lokalet sidder mest lokale, men ved siden af os kommer vi i snak med to tyrkere, der er i færd med at male Storstrømsbroen. Et specialarbejde, der kræver malere, der kan deres bjergbestigning til fingrene, og det kan de to adrætte malere, der også har prøvet at bo ved Marienlyst, men bedre kan lide Rødbyhavn.

- Vi er blevet vildt betaget af restauranten, så vi er kommet her flere gange, siger den af de to, der taler bedst engelsk. Han vil gerne tale om sit arbejde, Lolland-Falster og god mad. Men da snakken falder på politik og Erdogan, bliver han stille.

- Jeg forholder mig ikke til Tyrkiet længere. Jeg bor og arbejder i Verden, men har tilfældigvis min familie dernede, siger han og deler dermed på mange måder skæbne med en stor del af de øvrige gæster – samt ikke mindst restaurantens personale, der – for en stor dels vedkommende – kommer fra det politisk urolige Guatemala.

- Mange af os har i en periode boet i Spanien eller på de Kanariske øer, men langt de fleste her kommer oprindeligt fra Mellemamerika, forklarer Jose Manuel, som avisen senere træffer på Slap A, hvor de ansatte kommer af og til, når de har fri.

Og den vekselvirkning glæder Ulla Juul, der er indehaver af værtshuset:

- Der er kommet en helt fantastisk stemning her midt i byen omkring torvet, hvor man efter en middag på Sevillana kan komme over til os og få en øl – eller efter en øl hos os kan gå over og få en middag eller en drink i baren på Sevillana, siger værtshusejeren, der har fået sig lidt af en ”storebror” ved siden af. Sevillana består af ikke mindre end tre områder, man kan sidde i, to barer samt udeområde foran. I alt kan der sidde 115 gæster inde – samt 40 ude.

Også stifterne bag La Sevillana er godt tilfredse med stemningen i deres måske største livsværk. Stifterne er den rumænsk fødte restaurantchef Andrei Minonui og den guatemalsk fødte Federico Gregg Ramirez. Og de kan slet ikke få armene ned efter den modtagelse, som de har fået. Som Federico siger:

- Jeg har tidligere arbejdet i nærmest døgndrift i Marienlyst, hvor det har væltet ind med penge. Og her har jeg prøvet at arbejde med mit eget døgnet rundt – uden at tjene en øre i mange uger. Men det har været det hele værd, og måske bliver det kun vores første restaurant af slagsen, siger restaurantchefen, der tydeligvis både har selvironi og humor, når både andre ansatte og gæster laver sjov.

Og sjovt er det, når der mentalt er højt til loftet, gæsterne er glade og man kan bevæge sig mellem god mad, drinks – og billige øl overfor.

Ugeavisen fik prøvet sig igennem seks forskellige tapas, som i høj grad lignede noget, man kunne få serveret i Spanien. Dertil en rødvin i den bedre ende, så med musikken, den gode vin samt den helt igennem spanske indretning, er det svært at føle sig som andet end på ferie. Især skal det bemærkes, at retterne blev serveret lynhurtigt, hvilket tyder på, at der er rigelig med kapacitet til at servicere de cirka 100 gæster, der ifølge restauranten bliver betjent på en typisk hverdagsaften. I weekenden er der til gengæld ofte helt fyldt op, hvilket ikke kan undre, eftersom priserne er meget rimelige med tapas fra 49 kroner og opefter. Hovedretterne er noget mere ”fordanskede”, idet der her er fokus på burgere, steaks og lignende fra 139 kroner. Til dessert er er der et par spanske lækkerier med blandt andet Crema Catalán og Churrus.

Vi fik ikke prøvet en drink i baren i denne omgang, men de skulle være fortrinlige – også da det er lykkedes at finde professionelle til den opgave. Og skal man bagefter have en øl på Slap A, så er dagsprisen på en fadøl absolut ikke afskrækkende.

Sidste bus til Maribo går klokken 23.38 fredag og lørdag. Godt at vide, hvis man skal opleve de våde varer hele aftenen og ikke bor i byen. Bussen passerer Lalandia på vejen.