Lolland kan få Verdens eneste dukketeatermuseum

Hanne Nelander er mest kendt for sit engagement i Priors Dukketeatre, som hun stadig driver. Forretningen opstod i Priors kgl. Boghandel på Købmagergade helt tilbage i slutningen af 1800-tallet.

Da forretningen lukkede, blev der på 2. og 3.sal i nummer 52 indrettet museum, forretning og privatbeboelse, indtil Studenterhuset med udgangen af årtusindet opsagde lejemålet. Priors Dukketeatermuseum blev ved stor indsats fra direktøren for Folketeatret i Nørregade Preben Harris reddet og opbygget i et lokale på 1.sal i teatret, men ved teatrets ombygning nogle år senere måtte museet lukke, og har siden været opmagasineret.

I de mange år Priors Dukketeatre eksisterede i Købmagergade nr. 52 som nabo til Rundetårn, kom der mange turister på besøg, og ifølge Hanne Nelander jublede de af begejstring, når de trådte ind i "Aladdins Hule", som mange døbte lokalerne. Især turister fra Sverige, Norge og Tyskland fandt vej, og der kom efterhånden turister fra hele verden - ikke mindst fra Asien, hvor fascinationen af eventyr er stor, og H.C.Andersen er kendt og elsket for sine eventyr, hvoraf mange kan købes og spilles på dukketeatret.

Også de mange udklipsark blev købt, og her var interessen især stor for juleark, og ordet nisser blev kendt af mange. Fra 1985 var det Hanne Nelander, der som ejer stod bag skranken i Priors Dukketeater, efter den tidligere ejer Egon Pedersen afgik ved døden.

Ved århundredeskiftet blev lageret flyttet til privatadressen i Keldernæs, hvorfra det i 2018 blev flyttet til et lager i Maribo. Igen var det en teaterdirektør, Frank Rubæk, der greb ind for at redde en kulturskat og skaffede husly til opbevaring.

Hanne Nelander bor nu i Maribo, hvorfra hun ekspederer postordrerne. Hun fortæller:

- Der var i min tid i Købmagergade mange, der opdagede, hvor hyggeligt det er at sætte et teaterstykke op, og dengang var der familiehygge og sammenhold, hvor en far eller en bedstefar sammen godt kunne bruge op til 6 måneder på at bygge et teater og senere finde ud af, hvilke stykker, man ville spille.

Hos Priors kunne man købe proscenier - altså forsider - og tæppeark til flere forskellige størrelser teatre med byggevejledning. Og når arbejdet med at bygge teatret var slut, kunne man købe mere end 50 forskellige forestillinger.

Hanne Nelander arbejder stadig for at holde den aktivitet i live:

- Selv om tiderne har forandret sig, så familielivet er sat ud af spillet i mange hjem, er der da heldigvis stadig mange, der dyrker glæden ved at spille dukketeater, og jeg bruger megen tid på at besvare spørgsmål og forklare samt sende kataloger pr. mail.

Selv bygger hun ikke teatre, men har brugt mange år på at instruere, give gode råd og lægge stemme til forestillinger - indtalt på CD.

- Størst succes har jeg nok haft med at lægge stemme til "Kongerækken", hvor jeg som dronning Margrethe fortalte om mine forfædre samtidig med, at der blev vist flotte scenerier på teatret. Desuden har jeg skrevet nogle nye stykker og opdateret sproget i de gamle tekster, fortæller hun og fortæller, at hun også har leveret en del stof til Dansk Modelteaterforenings blad "Suffløren", som blev startet i 1943.

For at skabe et museum skal der bruges et tørt, gerne mørkt lokale på 50 m2 eller mere. Her kan så indrettes et museum, hvor de mange teatre kan stilles op med scenerier og oplysning om teatret og hvilket stykke, sceneriet stammer fra. For at beskytte teatrene er det nødvendigt, at alt bliver opbevaret bag glas, så ingen kan berøre effekterne.

Ifølge Hanne Nelander findes der intet offentligt dukketeatermuseum i Verden. I London er der dog to butikker, der sælger materiale til forestillinger og har ganske få byggede teatre udstillet. I Tyskland fandtes et museum på en etage i et slot i Hanau, men Hanne Nelander har ikke kunnet opklare, om det eksisterer.

Vil du opleve teaterstykkerne, så findes der ikke et officielt teater for dukketeaterspillere i Danmark, men ved henvendelse til Dansk Modelteaterforening kan man måske være heldig at få lov til at deltage i et møde, hvor der spilles dukketeaterforestilling. Ellers er der kun tilbage selv at sætte et stykke op og dermed bidrage til den spændende del af kulturhistorien i Danmark