Annonce
Ugeavisen Lolland

Markeder og musik i Nakskov

Du kan besøge sæsonens første foodmarket på Axeltorv lørdag 12. juni. Foto: Ingrid Riis/ arkiv

Nakskov Handel & Erhverv løfter sløret for sommerens aktiviteter.

NAKSKOV - Det bliver så dejligt at komme i gang igen med at føre alle de arrangementer ud i livet, som har været planlagt gennem lang tid - og hele tiden med den lille tanke nagende i baghovedet, at det kunne ende med atter en aflysning. Men nu lempes restriktionerne. Vi må flere og flere ting, og mon ikke de normale tilstande er tilbage hen på sensommeren, siger Katrine Hartmann, Nakskov Handel & Erhvervs eventmanager.

- Allerede 4. juni vil der være aftenåbent, og vi har en ansøgning liggende hos politiet om at få lov til at lave noget på byens tre torve, afslører Katrine Hartmann.

Også de populære fødevaremarkeder vender tilbage på Axeltorv, efter at de var aflyst hele sidste år.

Det første foodmarket bliver lørdag 12. juni, og så fortsætter de hen over sommeren den første lørdag i måneden. Det vil sige lørdag 3. juli, lørdag 7. august og lørdag 4. september.

Lørdagsunderholdning

I mange år har det været en tradition med musikalsk underholdning hver lørdag sommeren igennem. Sådan bliver det også i år, fortæller Katrine Hartmann.

- Første lørdagsunderholdning bliver 12. juni sammen med sæsonens første foodmarket, og så kører det ellers frem til og med lørdag 28. august med forskellige musikalske indslag rundt på byens torve.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Sankt Hans på havnen

Særligt ser Katrine Hartmann frem til et storslået Sankt Hans-arrangement på havnefronten.

- Det er et arrangement, vi laver i samarbejde med NH1, Lions Club, roklubben og Rosnæs Bådelaug, fortæller hun og fortsætter:

- Allerede klokken 17 går det løs med at fejre Sankt Hans, og der vil være både musik og mulighed for at købe noget at drikke. Det bliver forhåbentligt en hyggelig aften, der slutter klokken 21.30 med et formidabelt fyrværkeri.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Opera og kultur

Den første aftenåbent, hvor byens butikker holder åbent til klokken 21, er som nævnt datosat til fredag 4. juni. Resten af året vil der ligeledes være længe åbent i butikkerne fredag 30. juli, fredag 1. oktober og fredag 26. november, som i øvrigt er Black Friday.

- Vi er ved at forberede forskellige events, og jeg kan fortælle, at vi arbejder på at få en gratis operaforestilling til Nakskov i løbet af sommeren, siger Katrine Hartmann.

Kulturen er også i højsædet 1. oktober, hvor der skal være Kulturdag.

- Kulturgruppen er allerede i fuld gang med at forberede en fantastisk dag, og i efterårsferien vil der være Sukkerfestival, slutter Katrine Hartmann.

  • Du kan besøge sæsonens første foodmarket på Axeltorv lørdag 12. juni. Foto: Ingrid Riis/ arkiv
Annonce
Annonce
Annonce
Dølle

Sådan gik det: Dølle-formandens dom over et uforudsigeligt marked

Dølle

Galningen fra Give har en Dølle-brandert på ønskelisten

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Guldborgsund

Musiker og komponist Peter Abrahamsen er død

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Dølle

Anemone havde styr på fars prutter: Tyven var Preben Pølsesnak

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Regn skabte smat på pladsen - men nu skinner solen igen

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Annonce
Annonce
Dølle

Næsten historisk: - En af de dage med allerflest i teltet

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Nykøbing

Jubel i Nykøbing: Nyslået Lotto-millionær

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?