MLTR - som bandet kort kaldes - giver koncert i Nakskov til foråret.
Det er efterhånden blevet den mest faste og kære tradition for Michael learns to Rock (MLTR) at tage en tur rundt i Danmark, når foråret kommer.
MLTR elsker at spille i Danmark og har altid svært ved at vente på forårets komme. Derfor har MLTR besluttet, at foråret kommer tidligt i 2019, nærmere bestemt i slutningen af februar, hvor MLTR i fem hektiske uger vil være at finde på landets spillesteder.
Michael learns to Rock er et dansk soft rock-band. Bandet blev dannet i Århus i 1988 af sanger og keyboardspiller Jascha Richter, trommeslager Kåre Wanscher, guitarist Mikkel Lentz og bassist Søren Madsen. Bandet har siden opnået stor polularitet i fjernøsten.
MLTR i Nakskov
Et af de steder, MLTR vil besøge, er Nakskov. Her bliver teatersalen rammen om en fantastisk koncert med et af Danmarks mest succesfulde bands torsdag 7. marts klokken 20.
MLTR vil spille de bedste sange fra 2018-albummet STILL og dertil en lang række af de mange store hits fra bandets lange karriere. På gensyn i det tidlige forår 2019!
Billetter til denne fantastiske koncert med bandet Michael learns to Rock (MLTR) kan allerede nu købes på Ticketmaster.dk