Annonce
Ugeavisen Lolland

Ny bedemand vil fejre livet

Foto: Daniel Brøns

Balloner, kulørte urner og glade sange kan udmærket være en del af en bisættelse, så nu vil en ny bedemand i Rødby sætte fokus på at fejre afdøde, frem for at sørge.

RØDBY Der er ikke meget at juble over i de her lidt tunge corona-tider, hvor den 35-årige bedemand Kennet Kjeldsen kan konstatere, at han fra 27. november til 20. december har været med til at arrangere 21 begravelser. Heldigvis langt de fleste ældre medborgere, som - med eller uden corona i blodet - var mætte af dage og havde oplevet det, som et menneske normalt kan ønske sig.

- Det var mest almindelige begravelser efter et naturligt, langt liv, der skulle markeres en afslutning på. Og selv om der så skal være plads til at sørge, så er døden også det tidspunkt, hvor man sammen skal glæde sig over det liv, som de har haft, siger bedemanden, der i dag både arbejder selvstændigt i sit firma "Begravelsestjenesten" og kører freelance for andre.

Men fra marts håber han at være klar til at åbne 200 kvadratmeters forretning lige ved det gamle Rådhus i Rødby, hvor der skal være udstilling til både dem, der vil have en traditionel begravelse - og til dem, der vil have én, der er lidt mere festlig.

Der er rigeligt med plads til kister, mødeområde og meget andet i lokalerne. Foto: Daniel Brøns

Balloner og kulør

For står det til Kennet Kjeldsen, så må der meget gerne være mere kulør og festlighed over begravelser.

- Det skal også være noget, som børnene kan være med til. Jeg tilbyder derfor typisk, at man kan sende balloner med hilsener mod himmelen, når kisten kører af sted - og så har jeg altid tusser med i bilen, så man kan skrive eller tegne på kisten, forklarer han og tilføjer, at han altid drøfter med kunden, om andet kan gøres for at markere de gode og glade ting, som afdøde har været kendt for.

Men det er dog langtfra altid, at familierne har lyst til at gøre noget særligt ud af begivenheden.

- Jeg kan da se, at ud af de seneste 21 begravelser, har 19 bestilt en hvid kiste, så det er en meget traditionsbundet branche, som jeg er en del af, siger han og fremviser et ellers vel-assorteret katalog over urner i kulørte farver og mønstre.

- Men de fleste vælger bare en helt almindelig hvid urne, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Udstilling og sorggruppe

Derfor håber Kennet Kjeldsen, at han kan ændre tingene en lille smule med sit 200 kvadratmeter store forretning, hvor der mindst bliver plads til ti kister - og et utal af forskellige urner.

- Så får folk måske øjnene op for, hvor personlig en afsked med livet, de kan give den afdøde, siger han og fortæller, at de 200 kvadratmeter skal bruges til meget andet end traditionel forretning.

- Jeg er sammen med kirkerne i Rødby ved at undersøge muligheden for at oprette sorggrupper, som kan mødes her i forretningen. Og så har jeg tænkt mig at etablere en vågetjeneste for døende i samararbejde med frivillige, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Rødby-dreng

Og han regner bestemt med, at han nu kan få forretningen til at vokse så meget, at istandsættelsen af lejemålet på de 200 kvadratmeter kan tjene sig hjem.

- Jeg er jo opvokset i Rødby, og det er en fordel, når man skal udvide lokalt. Og så er vi to om at dele investeringen, så jeg er ikke alene om det, forklarer han og tilføjer, at han allerede nu er ved at oplære en medhælper.

Og bliver de flere om opgaverne, så vil han helst fokusere på det, der handler om kundekontakten.

- Siden jeg for syv år siden gik ind i den her branche, har jeg holdt af at gøre hver eneste opgave til en positiv oplevelse for de efterladte. Det er skønt at opleve, at man kan gøre sådan en stor forskel for andre på så afgørende et tidspunkt i en families skæbne. Men allervigtigst er det for mig, at man ikke kun skal sørge - men også huske at fejre det liv, der har været. Det er der heldigvis flere og flere, der gerne vil være med til, siger han.

  • Foto: Daniel Brøns
  • Der er rigeligt med plads til kister, mødeområde og meget andet i lokalerne. Foto: Daniel Brøns
Annonce
Annonce
Annonce
Dølle

Claus må "skjule sin identitet": - Jeg blev ked af det, da jeg hørte det

Sport

Så skete det endelig - Nykøbing FC tog en kæmpe skalp

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Mette sælger dem, men hvem i alverden køber dem i maj?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

112

Niels-Christian blev jagtet gennem mark: Så brød helvede løs

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Annonce
Annonce
Dølle

Tilfreds Dølle-formand: Det overrasker mig

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Indland

86.000 danskere er afhængige

112

Fik slag i hovedet på marken

Dølle

- De kalder mig da Tine Tiskone

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet