Annonce
Ugeavisen Lolland

Pas på med for voldsom træning

Lederen af Sport og Fitness i Maribohallerne Bernt Svendsen har set, at det kan gå helt galt, hvis man træner for hårdt fra starten. Foto: Daniel Brøns

Man kan godt få muskler som Arnold Schwarzenegger, men i Sport og Fitness i Maribo Hallerne passer de på kroppen, for ellers ender det galt. Det handler især om at sikre, at man ikke presser kroppen så meget fra starten, at musklerne og sener ikke kan følge med belastningen. Konsekvensen kommer først mange år senere, og har man - som Bernt Svendsen - været med i mange år, så kan man i dag se langtidsvirkningerne for alle dem, som det gik galt for.

Mens antallet af motionscentre i Maribo er vokset til omkring de ti, er konkurrencen blevet skærpet - og hos Sport og Fitness har de også mistet en del faste motionister. Men man skal passe på, at præstationstrangen ikke tager overhånd, siger lederen af Sport og Fitness i Maribo Bernt Svendsen.

- Det er rigtigt dejligt at se, at der er basis for, at så mange dyrker motion, men det svære kan nu blive at få råd til at sikre, at der bliver råd til den rigtigt rådgivning, siger trænerener, der har fulgt fitness-branchen i mere end 40 år. Han har blandt andet været med til at starte en af de første lokale centre i Rødby.

Brudt sammen

- I dag kan jeg jo se, at mange fra dengang er brudt helt sammen, fordi de har trænet alt for hårdt. De ville jo gerne ligne Schwarzenegger, men det kan man kun komme til på en langtidsholdbar måde, hvis man går forsigtigt frem, siger Bernt Svendsen, der synes, at vi på mange måder lever i en lidt vild tid præstationsmæssigt.

- For 40 år siden kom man jo i avisen, hvis man havde løbet en marathon. I dag er det jo nærmest for dårligt, hvis man kun har løbet én, siger Bernt Svendsen, der forklarer, at man godt kan forcere hurtig muskelopbygning, men både muskler og knogler bliver ødelagt af det.

- Man skal altså bruge det første år på at bygge muskelmassen stille og roligt, for ellers risikerer man faktisk at skade muskler og knogler under træningen i stedet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Mærk selv efter

Uanset hvor mange programmer, man kan få fra sin træner, så er det dog helt afgørende, at man først og fremmest lærer at mærke efter, om man kører for hurtigt frem:

- Du må gerne være træt efter et par dage i motionscenteret, men du må ikke have decideret ondt, siger han og anbefaler, at man mærker, om man har fuld fleksibilitet i alle led efter træningen.

- Gør det ondt, når du strækker armen op eller tilbage, så har du formentlig trænet for meget, og så skal du træne med mindre vægt, siger træneren, der anbefaler, at man altid holder en tæt kontakt til sin træner for at få gode råd.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Spørg om råd

- I Sport og Fitness er der altid trænere, som man kan spørge til råds om formiddagen, og vælger man at træne på et af vores hold, så får du gode råd undervejs, siger han og anbefaler, at man kommer ned i centret tre gange om ugen, hvis man vil ændre livsstil.

- Selv om jeg siger, at man helst bør træne en time, så er det vigtigere endnu, at man bare kommer, end at man slet ingen motion får. Men man bør huske både opvarmning og nedkøling før og efter styrketræningen. Det er også med til at mindske risikoen for skader, siger han og understreger, at man ikke risikerer så meget ved at komme forbi og få en prøvetime.

- Vi tager ikke indmeldelsesgebyr, og man kan melde sig ud, hvis man ikke er glad for at komme her. Og så er det hyggeligt at træne i en hal, hvor der er cafeteria, løbebaner, svømmehal og meget andet samlet, siger lederen, der oplever et stort fællesskab i centeret, hvor mange grupper hjælper hinanden - både til at træne - og til at passe på sig selv, siger centerets leder.

  • Lederen af Sport og Fitness i Maribohallerne Bernt Svendsen har set, at det kan gå helt galt, hvis man træner for hårdt fra starten. Foto: Daniel Brøns
Annonce
Annonce
Annonce
Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Skole

Sidste skoledag uden fadæser: Fans, karameller og love

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Sport

Flere tusinde børn indtager byen: - Det er rekord i år

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Rødby

Lukker Netto i en måned: Men giver kunderne unik mulighed

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder