Spørgsmål og svar om Axeltorv

NAKSKOV I sit oplæg fortalte Jacob Damkjær om nogle af de overvejelser og tanker, som ligger til grund for SLAs skitseforslag til Axeltorv.

Axeltorv er byens samlingspunkt og har altid været det. Torvet er omdrejningspunkt for arrangementer som juletræstænding, studenterdans, foodmarkets og koncerter. Men når festen stopper, fremstår torvet i dag temmelig kedeligt og rodet med et virvar af elskabe, skilte, blomsteropsatser og p-båse.

- Der er ingen rød tråd, og det har man brug for. Torvet mangler opholdsmuligheder. Der er meget få bænke. Til gengæld er her omkring 30 parkeringspladser. Axeltorv virker nærmere som en parkeringsplads end et torv. Det vil vi gerne lave om, så trafik og biler levnes mindre plads. Til gengæld skal der være mere plads til udfoldelser - både i hverdagen og til festlige lejligheder, opsummerede arkitekten, inden spørgerunden gik i gang.

Hvorfor bryder skitseforslaget med torvets historiske miljø?

Jacob Damkjær svarede:

- Det er jeg ikke enig i, at det gør. Der er tale om et nænsomt projekt, som tager hensyn til de historiske rammer. Vi har hentet inspiration fra hele Nakskov og byens historie. Helt konkret er tegl, som bliver en del af belægningen, meget klassisk. Det samme gælder inventaret, eksempelvis bænkene.

Hvorfor er der så mange og store niveauforskelle i selve belægningen?

Jacob Damkjær svarede:

- Faktisk er niveauet i skitseforslaget mere plant, end det er på torvet i dag. Der er et niveauspring ved granitkanten, som danner en ret vinkel i den nordlige ende.

Granitkanten er 50 centimeter høj og skråner nedad i et forløb ind mod midten af torvet.

Hvorfor er der så mange forskellige slags belægninger?

Arkitekten svarede:

- Egentlig er der kun granit og klinker. Ganske vist i flere forskellige nuancer, som tager udgangspunkt i de farver, der allerede er i Nakskov, eksempelvis på kirken og vandtårnet og i stræderne ned til havnen. Klinkerne bruges som kantzone ind mod bygningerne, mens der i midten af torvet bliver granitbelægning.

Hvorfor skal der være træer på torvet, og hvorfor er de placeret, så de skjuler de smukke huse?

Jacob Damkjær svarede:

- Jeg mener, at der hører træer til på et torv. Det er levende vækster, som bevæger sig, når det blæser og forandres sig i takt med årstiderne. Træer giver en slags ro og skaber hyggelige opholdsrum, og i forslaget er de placeret, så de ikke skærmer for de gode solrige pladser. Der vil stadig være mange fine kig til bygningerne, og der vil ikke være en masse løv i øjenhøjde. Men faktisk er det et meget begrænset areal, der kan beplantes, for der ligger et væld af ledninger gravet ned under torvet på kryds og tværs, så det har virkelig begrænset mulighederne.

Hvorfor er der så få p-pladser og hvorfor er de placeret lige der, hvor der skal være cafémiljø?

Tim Jeppesen svarede:

- Det er en politisk beslutning, at bilkørsel skal begrænses på torvet. Men der vil stadig være ensrettet kørsel i den nordlige ende fra Vejlegade til Tilegade og Præstestræde. Derfor er torvets seks p-pladser også placeret der - i forbindelse med kørebanen. Men der vil stadig blive mere plads til udeservering end i dag, og muligvis kan den udvides helt over til torvets midte.

Hvornår går arbejdet på torvet i gang. Og hvornår forventes det færdigt?

Tim Jeppesen svarede:

- Arbejdet går i gang midt i november i år, når vi har indgået aftale med en entreprenør. Først når den er på plads, og vi har styr på materialeindkøb, kan vi sige, hvornår arbejdet vil være færdigt. Men det bliver omkring midt i 2022.