Stopklods for byggerenoveringer på Lolland

RØDBYHAVN Hvad gør man, hvis en kommune ikke følger loven? Netop det spørgsmål vil folketingsmedlem Christian Juhl (EL) nu stille til Boligminister Kaare Dybvad efter at ministeren har gjort det klokkeklart, at beboerne i Sognefogedvænget skal kunne flytte tilbage til området, når den meget omtalte saneringssag er afsluttet en dag. I hvert tilfælde, hvis der bygges boliger af samme art igen på grunden.

Og det gør der jo netop, så derfor undrer det byrådsmedlem Bente Borreskov (EL), at kommunen nu ikke går i gang med at samarbejde med boligforeningen.

- Lige nu vil borgmesteren forsøge at få hele sagen kørt forfra, men det kan han ikke. For når først kommunen har underskrevet "Skema A", så er aftalen bindende. Indeholder skemaet en ulovlig klausul, så kan man blot se bort fra den og arbejde videre, siger hun og fortæller, at hun har kontaktet kommunalforsker Roger Buch om sagen - og hans svar er entydigt.

"En kommune må ikke stille ulovlige betingelser og en kommunalbestyrelse må ikke vedtage ulovlige krav. Sker det alligevel er beslutningen ugyldig, dvs. at betragte som ikke-eksisterende", skriver han blandt andet i en mail om sagen.

Også i Sognefogedvænget føler formand Allan Jørgensen sig tryg, og mener, at kommunen nu bør kaste håndklædet i ringen.

- Vores jurister i Boligkontoret Danmark siger også, at vi kan se bort fra den ulovlige klausul, og mon ikke kommunens egne jurister også godt ved det. Så lige nu venter vi bare på, at borgmesteren vil samarbejde.

Allan Jørgensen mener, at kommunen har fere gode grunde til at samarbejde. Dels skal kommunen kun låne boligforeningen omkring en halv procent af anlægssummen på 75 millioner kroner - altså et lån, der er ren symbolik. Og så har kommunen brug for et konstruktivt samarbejde, hvis hele genhusningsproblematikken ikke skal ødelægge projektet, siger han og peger på, at Folketidende netop har afdækket, at der reelt kun er to almennyttige boliger ledige på Lolland.

- Samarbejder vi konstruktivt, så kan vi måske organisere det som en gradvis ombygning med minimalt behov for genhusning. Lige nu er 20 lejemål ud af 84 lejemål enten tomme eller på korte kontrakter, og når projektet er færdigt, vil der være 40 lejemål i alt. Det kan hurtigt vise sig, at kabalen går op, hvis vi arbejder tæt sammen om processen, vurderer han.

Byrådsmedlem Bente Borreskov vurderer dog ikke, at kommunen har til sinds at efterleve ministeriets fortolkning uden kamp, fordi byrådsflertallet ser den almennyttige boligsektor som en magnet for sociale udgifter udefra.

- Det er vi ikke enige i, for sektoren huser alle typer af borgere og løser mange boligsociale problemer for alle på Lolland. Og i Sognefogedvænget er der jo mange lokalt forankrede pensionister, der står for at blive flyttet langt fra deres hjemegn og netværk. Det plejer at medføre større sociale udgifter for kommunen, siger Bente Borreskov, der frygter, at fremtidige renoveringsprojekter får det meget svært på Lolland fremover.

- Vil kommunen ikke underskrive kontrakter uden "fleksible udlejningsregler" ved tilbageflytning, så kan det jo lægge pres på beboerdemokratiet. Boligforeningerne kan føle sig tvunget til at vedtage noget der er mod lovens regler for at få kommunen med. Kommunen kan så håbe på, at beboerne ikke anlægger sag bagefter for alligevel at få deres ret til at komme tilbage. Sådan en sag vil de have rigtigt gode muligheder for at vinde, siger hun og tilføjer:

. Men beboerne vil kun være motiveret til sådan en proces med efterfølgende juridisk slagsmål, hvis byggeriet er så dårligt, at det falder ned om ørerne på dem, siger hun og peger på, at det netop ville være situationen i Sognefogedvænget, hvis Boligministeren ikke var gået ind i sagen.

- Det er et svært juridisk område at bevæge sig i. Så den her type sager kommer til at ramme os længe endnu, vurderer Bente Borreskov, der også forventer, at kommunen vil være mest positivt stemt over for renoveringsprojekter, der medfører nedrivninger og færre boliger.

- Borgmesteren har jo direkte sagt, at han går ind for nedrivninger i sektoren for at skabe økonomi og marked til private boliger som dem på Mørtelgrunden, så det er en sektor i modvind. Det kan ingen være i tvivl om længere.