Annonce
Ugeavisen Lolland

Tilfredshedsundesøgelse klar

I november afleverede Michael Hansen 667 underskrifter fra folk der klagede over Nordic Medicare til regionrådsformand Heino Knudsen. Underskrifterne var medvirkende til at Region Sjælland satte en tilfredshedsundersøgelse i gang. Undersøgelsen har mødt stærk kritik fra flere, men nu er den færdig. Foto: Flemming Keith Karlsen/arkiv

Undersøgelse af tilfredshed med lægeklinik: Syv ud af ti er tilfredse.

Flere patienters klager over behandlingen og servicen fra Nordic Medicares lægeklinik i Nakskov førte i efteråret til at Region Sjælland satte gang i en tilfredshedsundersøgelse af klinikken.

En undersøgelse der nu er færdig med et resultat der viser, at syv ud ti patienter er tilfredse, men det betyder så, at tre ud af ti er utilfredse.

Undervejs har der været kritik af selve undersøgelsen, en kritik regionrådsformand Heino Knudsen (S) overfor Folketidende tilbageviser.

- Jeg tager de 2.400 borgere, der har valgt at svare, alvorligt. I stedet for at tale om metode, skal vi så ikke se på hvad der er godt, og hvor der er noget, der kan gøres bedre? siger han til Folketidende.

Formand for foreningen Nærsamfund John Povlsen har samme holdning som Heino Knudsen.

- Undesøgelsen rejser nogle problemer. Så nu er det bedste vi kan gøre, hvis vi kan komme i dialog med Nordic Medicare og få løst problemerne, siger han.

Mere vil han ikke sige på nuværende tidspunkt, for Nærsamfund skal til møde med Region Sjælland i denne uge og først derefter, vil han melde mere ud.

Fastholder kritik

Hos Nordic Medicare fastholder man kritikken af undersøgelsen.

- Når metoden er forkert, vil resultatet også være forkert, siger administrerende direktør Christian Riewerts, Nordic Medicare til Folketidende.

Nordic Medicares kritik går i den forbindelse særligt på, at de 10 patienter, der har deltaget i et interview, som store dele af rapporten bygger på, ikke er tilfældigt udvalgte.

- Metoden er stærkt problematisk, fordi det ikke er uvildige interesser. De 10 personer er udpeget af foreningen Nærsamfund, siger Christian Riewerts til Folketidende.

Heino Knudsen opfordrer dog Nordic Medicare til at bruge rapporten konstruktivt.

Rapporten konkluderer at klinikkens serviceniveau fungerer tilfredsstillende.

Og de fleste oplever at de hurtigt kan blive tilset i akutte tilfælde.

Ventetiden i klinikken opfattes generelt som acceptabel og noget, der er blevet bedre siden klinikken startede.

Af kritikpunker nævnes også at nogle oplever mangelfuld inforamtion når det drejer sig om, hvordan de skal forholde sig ved henvisning til videre behandling.

Der rettes kritik, under interviewene, af at borgere ofte ikke oplever at lægerne i klinikken tager dem og deres problemstillinger alvorligt.

En udpræget utilfredshed blandt de interviewede skyldes manglen på lægekontinuitet for den enkelte borger.

Det er Kompetencecenter for Patientoplevelser, der har lavet tilfredshedsundersøgelsen.

Tilfredshedsundersøgelsen

5.355 borgere over 16 år, som senest har haft en konsultation hos Nordic Medicare i Nakskov i perioden 2017-2019, har modtaget et spørgeskema.
2.401 har svaret (det svarer til 45 procent).
Når det gælder den service, de har fået i forbindelse med deres seneste behandling i klinikken, er resulaterne at:
o 45 procent af alle borgere er i høj grad tilfredse.
o 26 procent er i nogen grad tilfredse.
o 12 procent er i ringe grad tilfredse.
o 16 procent slet ikke er tilfredse.

  • I november afleverede Michael Hansen 667 underskrifter fra folk der klagede over Nordic Medicare til regionrådsformand Heino Knudsen. Underskrifterne var medvirkende til at Region Sjælland satte en tilfredshedsundersøgelse i gang. Undersøgelsen har mødt stærk kritik fra flere, men nu er den færdig. Foto: Flemming Keith Karlsen/arkiv
Annonce
Annonce
Annonce
Dølle

Mette sælger dem, men hvem i alverden køber dem i maj?

112

Niels Christian blev jagtet gennem mark: Så brød helvede løs

Dølle

Tilfreds Dølle-formand: Det overrasker mig

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Dølle

- De kalder mig da Tine Tiskone

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Dølle

Tumult til vild Dølle-koncert

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Indland

86.000 danskere er afhængige

112

Fik slag i hovedet på marken

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Lolland

Milliondyrt vartegn: Nu er vinderne fundet

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Annonce
Annonce
Dølle

Kondomer, bolcher og slikkepinde i lange baner

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Dølle

Så er vi i gang: Gobs fyrede op under festen i Markedsteltet

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale