Annonce
Underholdning

Aprilsnar: Se dagens fup-historier her

Man skal ikke tro på alt, hvad man hører tirsdag.

Kalenderen viser 1. april, og traditionen tro forsøger de danske medier at snøre deres læsere med opfindsomme aprilsnarre.

Ekstra Bladet skriver således, at Storebæltsbroen er på vej til at blive solgt til amerikanske Goldman Sachs, der for nylig købte en bid af Dong Energy. Finansministeriet forbereder blandt andet salget ved at sætte priserne betydeligt op.

Berlingske kommer med godt nyt til glemsomme brugere af det udskældte Rejsekort. Firmaet bag vil nemlig sætte tjek-ud-søjler op rundt omkring i København.

Blandt andet ved Den Lille Havfrue, hvor turister dog er blevet forvirrede: De tror, at søjlerne kan få havfruen til at bevæge sig eller afspille eventyr.

Det internationale melodi grand prix har sikret BT en anledning til at digte. Ifølge avisen har statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) nemlig bedt sangeren Basim om at medbringe et EU-flag i sit sceneshow. Det skulle desuden profilere Thorning i kampen om en EU-toppost.

Politikens sportssektion mener at vide, at Danmark kan være på nippet til at sikre sig en plads ved VM i Brasilien. Blandt andet lyder det, at Grækenland kan være på vej til et afbud, fordi de ikke har råd til at deltage.

Også organisationer, politikere og virksomheder forsøger at fuppe danskerne 1. april ved hjælp af mere eller mindre obskure pressemeddelelser.

Zoologisk Have søger markeringschef til en ny taskekollektion lavet af blandt andet giraf og løve, skriver Jobindex. Kollektionen bærer i øvrigt navnet "Marius".

Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt melder sig ind i Europabevægelsen, skriver Europabevægelsen, og danskerne skal til at spise havskildpadder der er fanget i nationalt farvand, siger Danmarks Fiskehandlere.

Og Dansk Tennis Forbund præsenterer et vaskeægte comeback kid: 40-årige Kenneth Carlsen stiller op til double i weekenden med Frederik Løchte Nielsen som makker.

Derfor driver vi gæk med hinanden 1. april

De fleste af os har nok prøvet at være lidt for godtroende den 1. april og som tak blevet kvitteret med et "aprilsnar". Men hvorfor lyver vi, så det hvisler den 1. april?

* Aprilsnarren menes at stamme fra Frankrig, hvor man i anden halvdel af 1500-tallet indførte et nyt kalendersystem.

* Nytår, der tidligere havde ligget ved påske, blev flyttet til januar, hvilket forvirrede traditionsbundne borgere.

* Dermed opstod der en mulighed for at narre folk ved at ønske dem "godt nytår" ved påsketid.

* Enkle kalenderkonservative nægtede at acceptere det nye system, og de fik tilnavnet "poissons d'avril", som på dansk betyder "aprilfisk".

* I begyndelsen handlede skikken om at få "offeret" til at handle, for eksempel at løbe et fiktivt ærinde.

* Aprilsnar har siden udviklet sig til en bredt accepteret selskabsleg, som især fascinerer børn og medier.

* En af de første aprilsnar i den danske presse så man i 1914, hvor en københavnsk avis kunne berette, at solen havde sovet over sig og var stået op ni minutter for sent.

* I dag har de fleste medier som regel en aprilsnar - altså en fingeret og temmelig usandsynlig historie - ét eller andet sted i spalterne eller i udsendelsen den 1 april.

Kilde: Dansk Historisk Fællesråd

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Dølle

Claus må "skjule sin identitet": - Jeg blev ked af det, da jeg hørte det

Sport

Så skete det endelig - Nykøbing FC tog en kæmpe skalp

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Mette sælger dem, men hvem i alverden køber dem i maj?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

112

Niels-Christian blev jagtet gennem mark: Så brød helvede løs

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Annonce
Annonce
Dølle

Tilfreds Dølle-formand: Det overrasker mig

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Indland

86.000 danskere er afhængige

112

Fik slag i hovedet på marken

Dølle

- De kalder mig da Tine Tiskone

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet