Annonce
Underholdning

Bilen genklang alligevel af skønsang

Foto: Gina Andersen viser det kamera frem, som har været med i hendes bil i tre dage. Foto: Claus Hansen

De første tre dages testkørsel er overstået. Her fortæller to af testkørerne om deres oplevelser.

Du holder i et kryds og skal svinge til højre. Du har hørt om blinde vinkler, men du kører jo den her vej hver evig eneste dag, og der kommer aldrig nogen. Måske lister du over for gult, eller måske får du dig ikke lige kigget ordentligt over skulderen. Nå, det var der ingen, der så. Men hvad nu hvis der var? Hvis to kameraer fulgte hver en bevægelse, du lavede i din bil. Hvordan ville du reagere?

Vi taler ikke om et højteknologisk overvågningssamfund engang ude i fremtiden, hvor Big Brother ser og hører alt. Næh, kameraerne snurrer skam allerede ganske lystigt i disse dage, også lige her på Lolland-Falster. Folketidende har nemlig udvalgt ni testkørere, som får installeret kameraer i deres biler og skal køre rundt med dem i tre dage. Testkørerne spiller den helt centrale rolle i et stort trafiksikkerhedsprojekt, som Folketidende og folketidende.dk sammen med Vejdirektoratet er en del af.

De første af vores testkørere har allerede overstået de tre dage under stirrende kameralinser – og to af dem fortæller her om deres oplevelser.

Folketidendes reporter og Simon Bentholm fra KL7, som er en af samarbejdspartnerne i projektet, møder igen testkøreren Gina Andersen på parkeringspladsen ved Velkomstcentret i Marielyst. I dag er der ikke så travlt i feriehusudlejningen, så hun kan sagtens sætte tid af til en lille snak om testkørslen. Sidste gang vi hilste på Gina Andersen, mente hun ikke, at kameraerne ville ændre hendes kørsel. Men hun ville dog tænke lidt over, hvornår hun skrålede med på sangene i radioen.
- Ja, men jeg må jo indrømme, at jeg altså har sunget, smiler hun.

Men ellers har kameraerne ikke påvirket Gina Andersen eller hendes kørsel. Det tror hun i hvert fald ikke selv.
- Hvis ikke der havde været en bip-lyd, når kameraerne startede, så ville jeg faktisk have glemt det. Men jeg tænkte alligevel, at nu måtte jeg lige abstrahere fra det og prøve at køre normalt, siger hun.

Da Gina Andersen fik installeret kameraerne i sin Citroën Berlingo, kom der også en artikel ud af det. Og den artikel delte hun med sine venner og bekendte på Facebook. Her var tilbagemeldingerne meget forskellige.
- Der var flere, der spurgte ”hvorfor gør du dog det?”, siger Gina Andersen.
Men da en veninde hørte, at alle testkørerne får et gavekort til benzin for at være med, var reaktionen noget mere positiv.
- Hun sagde ”hvis du får 1.500 kroner for at køre rundt med kameraer i tre dage, så skulle jeg da også have gjort det!”, fortæller Gina Andersen.

Interviewet er overstået. Afmonteringen er overstået. Men Folketidendes fotograf er en smule forsinket.
- Jeg smutter altså lige ind og henter en jakke - sommeren er jo ovre, siger Gina Andersen.
- Har den da været her?, spørger Simon Bentholm og griner.

Lidt efter ruller fotografen ind på parkeringspladsen. Han skyder billederne af Gina Andersen og det kamera, der har fulgt hende i tre dage. Og så er det ellers pænt farvel og videre til næste testkører, Zenia Hansen.

I Nykøbing-afdelingen af Spar Lolland venter Zenia Hansen. Ligesom ved sidste besøg bruger hun en smule af sin frokostpause på at mødes med Folketidendes reporter og Simon Bentholm.

Og ligesom Gina Andersen har Zenia Hansen hele tiden haft i baghovedet, at kameraerne ikke måtte påvirke, hvordan hun kørte.
- Når nu jeg har meldt mig, så synes jeg også, jeg forpligter mig til at køre normalt, så det kan bruges til noget. Jeg var opmærksom på at lade være med at køre anderledes, end jeg plejer – så jeg holdt ikke op med at tale med mit barn på bagsædet og sådan noget, siger hun.

Men den første dag med kameraerne som passager var alligevel lidt mærkelig, fortæller Zenia Hansen.
- Da tænkte jeg lidt ”okay, der er folk, der kommer til at kigge på mig”. Men det glemte jeg hurtigt, siger hun.

  • 08SYD-Gina Andersen, Test.
    Foto: Gina Andersen viser det kamera frem, som har været med i hendes bil i tre dage. Foto: Claus Hansen
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem