I hver fjerde dødsulykke fra 2010 var der alkohol indblandet. Og det er hovedsageligt på landet, at spritbilisterne har tendens til at tage chancen.
- Spritulykker sker oftest fredag, lørdag og søndag. Det er en tendens, der ikke ses i andre trafikulykker.
- Der sker flest spritulykker om sommeren. Det samme mønster gør sig gældende for andre typer af ulykker.
- De fleste spritulykker er eneulykker. Det gælder ikke for andre typer af trafikulykker.
- Der er flest unge og midaldrende spritbilister.
Kilde: Regionale Færdselssikkerhedsudvalg - visvejen.nu
Familiefaren, der lister bilen hjem efter firmajulefrokosten. Håndværkeren, der efter lidt for mange fyraftensøl måske nok burde have ladet firmabilen stå. Knallertkøreren, der lige skal ned på tanken efter en sixpack mere…
De klassiske stereotyper kender vi alle. Men faktum er, at alkohol i trafikken dræber. Og følgerne af spritkørsel kan ramme alle.
Faktisk spillede alkohol en rolle i hver fjerde dødsulykke fra 2010. Det konkluderer Vejdirektoratet i en ny rapport.
Og spirituskørsel er bestemt ikke et ukendt fænomen her på Lolland-Falster. Erik Mather fra Sydsjællands og Lolland-Falsters færdselspoliti skønner, at problemet nok endda er større end politiet oplever til daglig.
- Vi møder selvfølgelig kun en vis procentdel i hverdagen. Men når vi kommer derud, hvor folk ikke forventer at se politibiler og motorcykelbetjente, så oplever vi altså i højere grad, at folk kører spirituskørsel, siger han.
Erik Mather forestiller sig, at bilisterne på landet hyppigere tager "chancen”, end bilisterne i de tættere bebyggede områder, hvor politisirener og blå uniformer fylder mere i gadebilledet.
- Jeg kan jo selvfølgelig ikke læse tanker, men jeg tror, at spiritusbilisterne på landet tænker ”der kommer jo alligevel ikke noget politi, og jeg skal jo bare lige køre tre-fire kilometer”, siger Erik Mather.
Men bilisterne gambler ikke bare med deres eget liv, når de sætter sig bag rattet med alkoholen brusende i blodet.
- Alle ved, at man ikke må køre, når man har drukket. Men det sker altså alligevel. Og det farlige er jo, at opfattelsesevnen og reaktionstiden er tidoblet bare efter få genstande. Så man når ikke lige at opfatte bolden, der ruller ud på kørebanen, før man har ramt barnet, der kom løbende efter den, forklarer Erik Mather.