Annonce
Underholdning

- Forvent at skulle lære hele livet

LOKALE HISTORIER FRA HELE VERDEN: Torben Møllers familie stammer fra Nykøbing, Horbelev og Bønnet, nu er han bosat i Berkeley i Californien, USA.

Folketidende.dk bliver læst af mange - også ude i den store verden, hvor mange borgere fra Lolland-Falster har bosat sig.

Hvad enten det er for en stund eller for altid, så følger de stadig med i de lokale begivenheder via www.folketidende.dk, der kan læses når som helst, hvor som helst og af hvem som helst. Blot man er i nærheden af en computer med internetforbindelse...

Men hvem er læserne derude i den store verden - og hvordan er de endt, hvor de er? Mød en af dem, Torben Møller, her:



”Min far blev født på Østfalster, og min mor blev født i Nykøbing, så selv om vi boede på Sjælland, var der mange weekender med familiebesøg på Falster. Og man vokser vel aldrig helt fra, hvor man kom fra, så far og mor købte et husmandssted i ”se-afstand” fra gården, hvor min far blev født og brugte det først som sommerhus og siden som pensionistbolig.

Jeg selv tog efter kandidateksamen til Californien for videreuddannelse, og som det så ofte sker, blev jeg gift derovre og nogen og tredive år efter bor jeg der stadig. Heldigvis har mit arbejde altid været internationalt og min vej ud af USA gik næsten altid over København og Falster - jeg har været over “dammen” flere end 100 gange.

Begge mine forældre er nu døde, så jeg kommer ikke så ofte til Falster som før. Jeg savner det, specielt: skovene ved Hesnæs, en vintergåtur ved Hesnæs, udsigten fra Prinsholmsvej over Guldborgsund, udsigten fra Næsgaard over mod Møn, fisk fra fiskehandleren på Hesnæs havn, ostehandleren i Rådhusstræde i Nykøbing - og ikke mindst det første syn af Farøbroen på vej til at besøge mine forældre.

Det er altid interessant at se Folketidende på nettet, selv om nogen af de seneste nyheder har været lidt triste: firmaer lukker, osv. Det er vigtigt at huske, at det samme - udflagning - sker over hele den vestlige verden.

Vi i USA har sandelig set meget til det. Der produceres meget lidt i USA, og hver gang, man køber noget, står der “made in China” i bunden. Hvad kan man gøre? Direkte meget lidt: så længe vi har åben handel - og det håber jeg sandelig, vi bliver ved med, alternativet er værre. Det er naturligt, at der bliver produceret, hvor det er billigst, og al politisk råben om noget andet er spildte ord.

Indirekte er der mere at hente. Hold op med at være udkant: Få Femern-forbindelsen bygget, Lolland og Falster er halvvejs imellem Hamborg og København, er et dejligt sted at bo og vil være et dejligt sted at arbejde, hvis infrastrukturen virker.
Få togene til at køre stærkt og få forbindelserne til at virke - under askeskyen tog det mig 17 timer og tre skift at tage toget fra København til London!

Undervis, undervis, undervis og få det globale ind i undervisningen, vi er, og vil blive ved med at være globale, og der er ingen grund til, at børn ikke kan lære dansk, engelsk, og mandarin fra tidlig folkeskole. Undervis også i innovation - hvad det så er - og forvent at skulle lære hele livet.”

Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Annonce
Annonce
Lolland

Kommunalt forslag betyder store udgifter for husejere

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Guldborgsund

Holger Schou er pissehamrende stolt

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Nordfalster

- Jeg bliver så harm over, at det bliver ødelagt for dem, der gør noget for andre

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Lolland

Skybrud kan ramme folkemøde: Vi har beredskabet klar