Det er skønt at holde høns i baghaven, men køb dog nogle dyr, der er smukke, i stedet for kasserede dyr fra industrien. De flotte høns lægger også æg ?
Der er noget fredfyldt og hyggeligt over at gå ud i hønsehuset lørdag morgen og hente to-tre frisklagte æg og derefter tage dem med ind til morgenkaffen. Det har flere og flere yngre familier fundet ud af - og små hønsehuse er ingenlunde særsyn i byområder i dagens Danmark.
Hønsenes come-back til haverne har mange årsager. En af forklaringerne er naturligvis, at børn synes, det er spændende at have dyr. Og hønsene er nemme at passe. De kræver frisk vand, lidt foder - og beskyttelse mod ræve og mår. Ikke mere. Man er ikke bundet af dyreholdet, som hvis man har hund eller hest. Og naboerne vil sædvanligvis gerne fodre hønsene, mens man er på ferie. De er ikke helt så vilde med at passe en schæferhund!
En anden forklaring er, at der kommer en smule romantik ind i dagligdagen, når man henter æg i hønsehuset. Vi vender tilbage til det liv, der var en gang. Livet bliver enkelt - som i en børnesang. Det er hyggeligt.
Og så er der mennesker, som gerne vil holde høns, fordi de ikke vil købe æg fra burhøns eller æg fra såkaldte skrabehøns. Men gerne vil have frisklagte æg fra høns, der lever et naturligt liv. Som kan gå og skrabe mellem buskene i haven, bade i sand, når det er solskin, og snuppe et par regnorm efter en byge.
Æg fra sådanne høner smager også vidunderligt. De er ganske og aldeles uden sammenligning med de æg, man køber i forretninger. Og de er også bedre end langt de fleste æg, der kan købes ved stald-dørene rundt omkring. For selv om disse æg hyppigt kommer fra høns, der går i store, udendørs volierer, så er disse løbegårde sædvanligvis slidt ned. Der er ikke et græsstrå tilbage. Æg tager smag efter det, hønsene spiser.
Så høns er blevet populære. Men når man har haft ?høns på hjernen?, siden man var knægt, er det ærgerligt, at så mange unge familier køber høns, der er så grimme. Når nu dyrene skal gå i baghaven og være en del af familien - hvorfor så ikke anskaffe sig nogle smukke dyr? De koster ikke meget mere.
Rundt omkring hos landets opdrættere af racefjerkræ kan man vælge mellem flere hundrede forskellige racer og farve-varianter af disse racer. I såvel store høns som dværghøns. Man kan få råd og vejledning om de forskellige racers karakteristika. Og man får nogle dyr, der er så smukke, at de er omvandrende dekorationer.
Høns er nemlig ikke bare høns. Alt for mange mennesker reflekterer på en annonce i en avis, hvor de får tilbudt fem høns, et hønsehus i byggesæt samt foder til et halvt år - sådan. En ?hønse-pakke?.
Det nytter ikke. Byg hønsehuset selv og få det af dobbelt så tykke brædder til samme pris. Køb foderet hos den lokale forhandler og få muligheden for at stille spørgsmål - og køb for alt i verden hønsene hos en hobbyavler. Og brug lidt tid på at finde ud af hvor mange smukke racer, der i virkeligheden findes.
Jeg har oplevet venner og bekendte stå som forstenede, når jeg tog dem med på en udstilling for racehøns. De troede simpelthen ikke, høns kunne være så smukke. Hvorfor så købe nogle halvnøgne dyr, der er sat på aftægt fra industrien?
For, kære læser, mange af de meget smukke racehøns er glimrende æglæggere. Det gælder såvel høns som dværghøns. I øvrigt lægger mange af dværghønse-racerne forholdsvis store æg. I forhold til dyrenes kropsvægt er de faktisk mere produktive end mange store høns. Og blommen fylder generelt lidt mere af ægget, end tilfældet er hos store høns.
Men racehønsene har det til fælles, at uanset hvor smukke de er, så lægger de altså også æg.