Journalistiske bøllebank i 3D

“The Green Hornet“ af Oscar-vinderen Michel Gondry er et eksempel på en generelt set vellykket film, der også har en bredere samfundsmæssig morale, hvor heltene både bekæmper de onde skurke og samtidig kæmper for noget så sjældent - i hvert fald i superheltefilm - journalistisk uafhængighed.

Den uansvarlige playboy Britt Reid (Seth Rogen) overtager sin fars avis og beslutter sammen med vennen Kato (Jay Chou) at bekæmpe kriminalitet i en by, hvis underverden styres af gangsteren, Chudnovsky (spillet af Christoph Waltz). Britt og Kato iklæder sig masker og kalder sig The Green Hornet. Samtidig viser statsanklager Scanlon (David Harbour) sig at være korrupt og kræver at diktere, hvad Britt’s avis skal skrive.

“The Green Hornet“ er en filmatisering af en tegneserie fra 30’erne og tv-serie fra 60’erne.

Til forskel fra andre superheltefilm, er “The Green Hornet“ mere nuanceret, hvor vi får lov at opleve superheltene som de er - nemlig almindelige mennesker. Filmen følger ikke en bestemt skabelon: Hele vejen igennem blander filmen humor, action og alvor.

Helten nøjes ikke med at bekæmpe skurken for derefter at lade ham komme på forsiden af aviserne. Nej, helten er samtidig chefredaktør på avisen og prøver selv at sætte skurken på forsiden - imod hårde odds. Modsat andre film i genren har filmen også en bredere samfundsmæssig morale: nemlig at politikere og andre fremtrædende personer ikke kan censurere pressefriheden.

Instruktør Michel Gondry har formået at skabe en meget underholdende film. Men der er ikke blevet brugt så mange computereffekter, hvorfor omlægningen til 3D måske også er unødvendigt. Skuespillet fungerer også lidt dårligt mellem den overspillende Seth Rogen og Jay Chou.

Bedømmelse: 4 ud af 6 stjerner.