Bunkerne af ansøgninger på bordene i virksomheder med ledige stillinger er stadig tårnhøje.
For hvert ledigt job på Jobnet er der mere end otte arbejdsløse. Men på Sjælland er de arbejdsløses chancer særlig dårlige. Det afslører Fagbladet 3F's Danmarkskort med tal fra Arbejdsmarkedsstyrelsen og Danmarks Statistik.
I Århus er de derimod gode, hvor fem arbejdsløse skal slås om hvert job, og syv i Esbjerg. Til sammenligning er der 29 arbejdsløse per job i Lolland Kommune, mens tallet er 12 i Guldborgsund Kommune.
Danmarks bundrekord findes i Halsnæs Kommune, der må være landets værste sted at være arbejdsløs. Her er der ikke færre end 40 arbejdsløse til hvert ledigt job.
Se google-map over alle landets kommuner - KLIK HER