Annonce
Underholdning

- Nakskov var centrum i mit liv

LOKALE HILSENER FRA HELE VERDEN: Michael Ollerup, tidligere Nakskov, er nu bosat i Berlin.

Folketidende.dk bliver læst af mange - også ude i den store verden, hvor mange borgere fra Lolland-Falster har bosat sig.

Hvad enten det er for en stund eller for altid, så følger de stadig med i de lokale begivenheder via www.folketidende.dk, der kan læses når som helst, hvor som helst og af hvem som helst. Blot man er i nærheden af en computer med internetforbindelse...

Men hvem er læserne derude i den store verden - og hvordan er de endt, hvor de er? Mød en af dem, Michael Ollerup, her:



”Tysk var aldrig mit favoritfag i skolen. Jeg gik på Nakskov private Realskole, hvor min mor var lærerinde. Jeg var sikkert ingen let elev. Med alt for meget energi og initiativ var jeg ukoncentreret og let at lokke til spillopper. 

Hvis jeg havde haft en anelse om, hvor mit liv skulle føre mig hen, havde jeg sikkert koncentreret mig mere om sproget og været en lettere elev, men det er jo let at sige, når man står og skuer tilbage, men umuligt at gennemskue når man er barn. I hvert fald er skæbnen svær at forklare, hvorfor jeg er blevet en absolut fatalist i min indstilling til livet..

Jeg voksede op i Nakskov, hvor jeg havde en vidunderlig barndom med gode venner og et trygt barndomshjem på Bregnevej 65. Der boede jeg sammen med min mor, søster og mormor. Efter skole var jeg involveret i mange sportsaktiviteter lige fra svømning og håndbold til judo.

Nakskov var en oase med et temmelig ukompliceret liv uden store og farlige hændelser. Nakskov var centrum i mit liv, og livets muligheder udfoldede sig i denne lille charmerende by ved bæltet. Venner, skolekammerater og mennesker i min omgangskreds havde indflydelse på min udvikling på min personlighed i en ung alder, og på den måde blev Nakskov måske den vigtigste by i mit liv.

Endelig - i 1972 var jeg blevet voksen. Jeg var blevet student fra Nakskov Gymnasium, og mit liv og karriere skulle begynde. Sammen med en ven, Dines, arbejdede jeg den sommer på Nakskov Sukkerfabrik og tjente, hvad der for en ung mand som mig var en formue. Vi skulle på ferie og havde bestemt os til at rejse til Middelhavet, men præcis hvor, vidste vi ikke.

Vi endte med at trække lod om tre forskellige destinationer, og skæbnen bragte os på denne måde til Barcelona i Spanien, hvor vi tilbragte to uger med alle de aktiviteter en sommerferie i syden kan tilbyde.

I Barcelona traf jeg en svensk pige, Christina, som jeg forelskede mig i. I løbet af det efterfølgende efterår mødtes vi igen og igen i København - og året efter flyttede jeg til Helsingborg i Sverige. Jeg har boet i Sverige siden 1973, men har tilbragt mit liv i mange forskellige lande i Europa i perioder, hvor jeg har arbejdet på forskellige projekter og for forskellige virksomheder.

Jeg har fire vidunderlige børn, som nu alle også er blevet voksne. Det var ikke altid let at have en far som rejste så meget, men jeg havde familiens støtte, og i dag er de også spredt for alle vinde.

Jeg studerede jura i København og arbejdede i mine sommerferier for Carlsberg bryggeriet i København. I deres gæstemodtagelse viste jeg hver sommer tusindvis af turister rundt og fortalte, hvordan man brygger øl, og min interesse for bryggerier blev større og større. I 1975 blev jeg ansat i Carlsberg og oplevede en kometkarriere, som bragte mig til top i deres organisation som ansvarlig for den daværende administrerende direktør Paul Svanholms internationale sekretariat og derefter chef for Tuborg i England med udgangspunkt i Northampton.

Efter tre år i England gik turen til Stockholm, hvor jeg arbejdede et år for Tuborg, inden jeg blev tilbudt et job som europæisk eksportchef for Ramlösa Mineralvand. Mange rejser og fem år senere havde jeg skabt min egen mineralvandsfabrik og udviklet et ølprodukt, som jeg blandt andet i en periode producerede på Nykøbings daværende bryggeri ”Lolland Falsters Bryghus”.

I 1989 faldt muren i Tyskland, og den nye tyske stat solgte alle virksomheder i det gamle DDR til investorer fra hele verden.

Sammen med en partner og en risikovillig investor købte vi i 1991 et bryggeri i Schwerin, Mechlenburg-Vorpommern i det nordlige Tyskland i nærheden af Østersøkysten. Jeg kunne næsten se Rødby fra min liggestol på stranden. Jeg var tilbage i ølbranchen, hvor alt var begyndt 16 år tidligere.

Seks år senere solgte vi bryggeriet til et tysk konsortium, men havde derimellem en hel del gode og dårlige erfaringer i sammenhæng med omstillingen fra kommunistisk styre til kapitalistisk markedsøkonomi i det tidligere DDR.

Fra Schwerin gik turen tilbage til Sverige. Jeg blev ansat af Coca-Cola i Stockholm og tilbragte 10 spændende år i denne fantastiske amerikanske virksomhed. Først som salgsdirektør i Sverige, derefter som salgs- og markedsdirektør i Danmark og de sidste seks år som administrerende direktør i Tyskland.

Da jeg forlod Coca-Cola i 2006 blev jeg tilbudt det job, som jeg har i dag som ansvarlig for Europa for en anden amerikansk virksomhed, Jack Links, som også er i levnedsmiddel-branchen med et sundt alternativ til chips - et tørret oksekødsprodukt - som udvikler sig eksplosionsagtigt i USA og nu også i Europa. Mit udgangspunkt og nuværende hjem er i Berlin, hvor jeg også har boet i 10 år.

Berlin er en spændende by. Hver dag sker der noget nyt i Berlin. I løbet af 20 år har byen udviklet sig fra en isoleret ø i DDR til et internationalt centrum i Europa. Her tilbringer jeg nu det meste af min tid, selvom mange rejser stadigvæk præger mit daglige liv.

Nakskov! Den situation, som jeg beskriver, er den konkurrence, som du er udsat for i mit hjerte. Jeg havde sjældent tid til at komme tilbage til Nakskov, og det er kun blevet til nogle få besøg i de sidste år.

Efter studentereksamen forekom det mig, at alle gamle venner og kammerater blev spredt for alle vinde, og det var svært at holde kontakten. Måske var det på grund af min egen stræben efter nye jagtmarker, eller måske var det en livsperiode, som afsluttedes.

Min gamle barndomsby Nakskov har forandret sig meget, når jeg betragter byen gennem mine øjne. Fra at være centrum i mit unge liv, med et pulserende tempo og ubegrænsede muligheder, er stedet blevet til en fredelig lille provinsby med et langsomt tempo og en næsten bedøvende atmosfære.

Dermed ikke sagt at Nakskov selv har forandret sig - men at har jeg ændret mig med alle mine erfaringer fra Europas centrum, hvor et stressende tempo, ubegrænset tilbud og en international atmosfære gør livet lidt mere kompliceret.”

Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Lolland

Kommunalt forslag betyder store udgifter for husejere

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Holger Schou er pissehamrende stolt

Annonce
Annonce
Nordfalster

- Jeg bliver så harm over, at det bliver ødelagt for dem, der gør noget for andre

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Lolland

Jørgen har været med hver gang siden 1974: - Det er svært at stoppe

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Guldborgsund

Brobyggeri når milepæl - og det kan bilisterne glæde sig over

Lolland

Skybrud kan ramme folkemøde: Vi har beredskabet klar

Lolland

Dansk tv-kendis: Sydhavsøerne har det hele