Om at være én ud af 528.208

Af Anja Kivac

KLUMME. At være ny er aldrig særlig sjovt, men at være ny i Københavns Kommune med 528.208 indbyggere er ret overvældende, især når man kommer fra Guldborgsund Kommune med 62.912 indbyggere.

1. september startede jeg på min uddannelse på CBS. 210 startede på min uddannelse, og 43 i min klasse.  Det er en del mere end, end hvad jeg er vant til fra HHX, hvor vi var 24 personer i klassen.

At lære 43 nye personer at kende på fornavn er næsten et studie i sig selv. Dertil kommer læsegrupper og det at finde nye venner. Selvom CBS lægger ud med en ordentlig omgang rustur for at ryste os sammen, er det næsten umuligt at nå at snakke med alle. Man må væbne sig med tålmodighed, når man flytter til en ny by og skal starte et nyt kapitel i sit liv.

De fleste samtaler, man starter med sine studiekammerater, handler om, hvor du er fra, hvilken farve din studenterhue er, og om du har haft et sabbatår. Jeg har absolut ingen problemer med at få nye venner, men det er en prøvelse at flytte fra et sted, hvor man er speciel, hvis man er én ud af 1.000, til København, hvor det at være én ud af 1.000 er knap så specielt. At lære ens klasse at kende plus en bonusklasse er en lang proces, men mon ikke det kommer i løbet af de næste tre år. 

Så jeg vil mene, at det store minus ved at flytte fra landet til storbyen er, at man føler, man drukner i mængden, og at man har svært ved at overskue alle disse nye mennesker.
Plusset er, at der altid er så mange mennesker, at du kan finde dig en ny ven eller veninde, som du ikke kender, og som dine venner heller ikke kender. På Falster kender alle hinanden, og du kan ikke finde en, som ikke kender en, som kender dig.

Det gode er, at man både kan holde fast på sine gamle venner på Falster og møde nye mennesker i København - så helt alene er man jo aldrig. Der bor trods alt 528.208 personer i hovedstaden.

Læs mere om Anja Kiwac - KLIK HER

Læs også Karina Jensens klumme om cykelkultur - KLIK HER.