Mathias Eskerod skulle kæmpe en hård kamp for at overbevise Marie om, at hun skulle stille sig bag ved ham til par-ceremonien i torsdagens afsnit. I løbet af dagen havde hotellets store taktiker, Marie mere end bare almindelig mistanke om, at Mathias ville stikke hende i ryggen og sende hende ud af Paradise Hotel.
Til slut overbeviste Mathias dog Marie om, at hun kunne være ganske rolig ved at stille sig bag Mathias. Til par-ceremonien stillede både Melissa og Marie sig bag ved Mathias.
- Marie gik bag min ryg og har dannet en uofficiel fire-mands gruppe, som gerne vil smide mig ud. Derfor smider jeg Marie ud, sagde Mathias.
- Jeg synes ikke, at Mathias og Melissa er værdige til at smide mig ud herfra, sagde en bitter Marie.
Gennem folketidende.dk kan du nu stille spørgsmål til Mathias Eskerod om hans oplevelser i forbindelse med hans deltagelse i reality-programmet Paradise Hotel.
Send dit spørgsmål til Paradise-Mathias på email til Nyhedsdesk@folketidende.dk og spørgsmål og svar vil blive bragt her på folketidende.dk. Husk at påføre dit navn og den by du bor i.