Annonce
Underholdning

Regionen bruger 13,6 milliarder på sundhed

2007 var er forsigtigt regions-år, hvor det vigtigste var en smidig overgang fra amter til Region Sjælland. I budget 2008 går regionen et skridt videre.

region sjælland - Når jeg ser mig i spejlet om morgenen, tænker jeg tit, at det så broget ud i aftes. Men efter en god nats søvn, ser det såmænd helt fornuftigt ud igen.

Hvis man kan pejle efter regionsrådsformand Kristian Ebbensgaards (V) nattesøvn, går det helt godt for Region Sjælland.

Efter bare otte måneders levetid, var regionsrådets 41 medlemmer i aftes klar til at førstebehandle 2008-budgettet.

14,6 milliarder kroner, hvoraf de 13,6 milliarder kroner går til sygehuse og sundhed, er Region Sjællands budget i 2008.

- Nu vender vi blikket fremad. Vi vil nu hente fordele og gevinster ved at være en stor region. Gevinsterne er bedre service, højre kvalitet for borgene, der benytter sig af regionens sygehuse og øvrige tilbud inden for sundhed. Den røde tråd i budget 08 er harmonisering og udvikling inden for regionens opgaveområder, sagde regionsrådsformand Kristian Ebbensgaard ved førstebehandlingen.

Et enigt regionsråd sendte budgettet videre til andenbehandling.

Sygehusplan føres ud i livet

Sundhedsområdet udgør knap 13,6 milliarder kroner i regionens budget. Pengene skal dække alt fra besøget hos den praktiserende læge til den specialiserede sygehusbehandling på sygehusene og i psykiatrien.

- Vi vil skabe et moderne, effektivt og tilgængeligt sundhedsvæsen, hvor behandlingen er af høj kvalitet og sikkerhed, ligesom patienterne skal opleve en reel medinddragelse. Budget 2008 følger op på den vedtagne sygehusplan ? både på investeringssiden med nybygninger, udbygninger og renoveringer og i indkøb af blandt andet nyt og moderne apparatur, siger Kristian Ebbensgaard.

Fra socialdemokratisk side efterlyste Steen Bach Nielsen, at sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) snart godkender den sygehusplan, Region Sjælland vedtog i juni.

- En godkendelse ville give en god ny energi til de ansattepersonale på sygehusene, som så kunne vide, hvad de har at regne med, opfordrede han.

Kræftbehandling og ventetid

På kræftområdet opruster Region Sjælland - både med en ny strålekanonen i Næstved og med investering i nye og mere effektive scannere og apparatur i det kommende år.

- Målet for kræftområdet er ambitiøst, og vi går i gang med det samme. Men lad mig også slå fast, at det ikke er en simpel opgave, der løses med et fingerknips. For at nå målet er der behov for, at også regeringen ønsker at satse på området, siger Kristian Ebbensgaard.

Fra SF?s side påpegede Flemming Stenild, at regionens budget ser ud til at holde.

- Men det holder altså ikke til det utal af løfter, som Christiansborg-politikerne går rundt og slår om sig med, advarede han.

Den største arbejdsplads

Region Sjælland er regionens største arbejdsplads med 15.000 medarbejdere. Alle politikerne i rådet er enige om, at der er en vigtig opgave i at fastholde personalet, så de er også betænkt i budgettet for næste år.

Regionen skal være en attraktiv arbejdsplads med professionelle arbejdsbetingelser og udviklende jobs, og det er der sat penge af til at dyrke.

Det indebærer blandt andet tidssvarende IT og andre værktøjer, så medarbejdernes indsats og kompetencer udnyttes fuldt ud.




Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Lolland

Skybrud kan ramme folkemøde: Vi har beredskabet klar