Annonce
Underholdning

Som herre så hund ...

Det er ikke alene mennesker, der har svært ved at holde idealvægten. Det gælder også mange hunde.

Hunde kan være så menneskelige. Prøv lige at læs følgende: For megen mad, især for fed mad. For lidt motion. Der bør motioneres mindst en halv time dagligt, gerne det dobbelte. Trøstespisning er af det onde ...

Har De hørt det før? Er det en udtalelse fra en dyrlæge eller fra en ernæringsekspert? Stadig flere mennesker kender til problemstillingen med overvægt. Hundene gør det også.

Naturligvis er det ikke et problem, at en hund har lidt sul på sidebenene. Mange racer ser godt ud, når de er en anelse kraftige og stortrives endda. Men så heller ikke mere. For markant overvægt er mindst lige så skadelig for hunde som for mennesker.

Og fedme giver samme skavanker hos hunde som hos mennesker. Hjertet belastes, og bevægelses-apparatet tager skade. Mange hunde får givetvis reduceret deres levetid med to-tre år på grund af overvægt. Det vil vel, omregnet til menneskeår, svare til en snes år. Og det værste er næsten, at de sidste leveår for overvægtige hunde blive triste. Hunde, der ikke kan springe omkring - og dårligt gå ud i haven for at tisse - lever et voldsomt beskåret liv.

Derfor er der grund til at holde øje med hundens vægt. Dyrlægen kan hjælpe med forslag til slankekure, hvis hunden er blevet for tyk. Det er ikke noget, man skal gennemføre uden at tale med eksperter. Men skal hunden bare tabe sig lidt - i en fart - kan man som en tommelfingerregel skære den normale fodermængde ned med 1/5 - altså 20 procent.

Bruger man fuldfoderblandinger, får hunden fortsat sit behov dækket, men en reduceret fodermængde kombineret med motion vil hurtigt få yngre hunde ned i vægt. Laver man selv maden til hunden - eventuelt med ris eller pasta som grundlag, suppleret med forskellige former for kød - kan det være klogt under kuren dagligt at supplere med et hårdkogt æg til små hunde og med to hårdkogte æg til større hunde.

Så man ved, hunden får tilstrækkelig protein. En sådan kur er en "kold tyrker". Den kræver, at hunden får masser af frisk vand, og kuren skal ikke køre mere end tre-fire dage, maksimum en uge. Kombineret med rigelig motion kan det "trimme" yngre hunde og forhindre, at fedmen "bider sig fast".

Men først og fremmest: Rigelig motion er det bedste. Og hundene holder mere af den metode end af reduktion i foderet. Hunde kan være så menneskelige.

Har man en ældre, meget overvægtig hund, så tal med dyrlægen. Så kuren kan gennemføres på en forsvarlig måde. Og vær indstillet på, at der skal tages forsigtigt fat, og at resultaterne derfor kommer langsomt.

Der er i øvrigt det ved hunde, at tendens til fedme i høj grad varierer fra race til race. Det har noget at gøre med racernes stofskifte. En schæferhund har et højt stofskifte. Derfor ser man sjældent en fed schæferhund. En golden retriever eller en labrador retriever har langsommere stofskifte, og derfor ses disse racer hyppigt i overvægtig tilstand.

Men det er også værd at huske, at nogle racer, der i dag lever som stuehunde, faktisk er opdrættet til at bruge en masse energi. Retrieverne er eksempelvis formidable jagthunde. Rottweileren er opdrættet til at vogte kvæg og være i arbejde mange timer hver dag. Når sådanne racer pludselig forvandles til familie- og stuehunde, bliver de arbejdsløse. Men de bevarer appetitten.

Så sker der det samme med disse hunde, som der sker med mange top-idrætsmænd, der holder op med at dyrke sport fra den ene dag til den anden: De buler ud.

Hunde kan være så menneskelige.




Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem