To sammenlægningsskoler har akut behov for bedre trafiksikkerhed.
Den nye skolestruktur med færre skoler efter sammenlægninger har medført et akut behov for at gøre noget ved trafiksikkerheden på skolevejene og omkring skolerne i Guldborgsund Kommune.
Derfor har teknik- og miljøudvalget på sit sidste møde inden sommerferien fremsendt en sag til borgmesteren, hvor man beder om at måtte bruge 700.000 kroner til formålet, som ellers var afsat til realisering af kommunens trafikplan.
Udvalget har bedt borgmesteren afgøre sagen på byrådets vegne, fordi mange af de nye tiltag skal laves hurtigst muligt, og derfor ikke kan vente på, at byrådet mødes igen efter ferien.