Annonce
Vejret

Nu synker vandet på Sydfalster

Godt nyt fra Guldborgsund Redningsberedskab her til morgen. Vandet er nu ved at blive pumpet væk. Strømforsyningen ser heller ikke ud til at være i fare længere.

Så er der endelig godt nyt på vej beboerne i de mange oversvømmelsesramte områder på Sydfalster. Vandstanden er nemlig begyndt at synke. Det fortæller beredskabsinspektør Kaare Andresen fra Guldborgsund Redningsberedskab.

- Vi har pumpet hele aftenen og natten, og vandspejlet er sunket cirka 50 milimeter, så det går fremad. Vi pumper 15 forskellige steder på Sydfalster, og det vil sige, at vi pumper cirka 79.000 liter vand væk i minuttet. 
- Men vi mangler stadig knapt 100 milimeter, før det kommer ned på et niveau, der er nogenlunde acceptabelt. Så vi skal i hvert fald pumpe hele dagen i dag og måske også en del af dagen i morgen, alt efter hvor meget overfladevand der bliver ved at løbe til, siger Kaare Andresen.

En del af forklaringen på, at vandstanden endelig er begyndt at synke er, at det nu er lykkedes at få gang i de tilstoppede afvandingskanaler igen, så man kan pumpe vandet ud i dem.

Ved sommerhusene på Blommestien og Kaninstien i Elkenøre, der er blandt de værst ramte områder, er mandskab fra Beredskabsstyrelsen i Thisted sat ind, og her pumper man vandet direkte ud i Østersøen.

I går eftermiddag kom det frem, at vandet stod så faretruende højt omkring flere transformatorstationer, at det risikerede at trænge ind i el-installationerne, så strømforsyningen til større områder på både Lolland og Falster risikerede at blive sat ud af kraft. Men faren for at det sker, er drevet over for nu, i hvert fald på Sydfalster.

- Det ser rimeligt lovende ud i øjeblikket, og der er ingen grund til at være bange, når vi har det beredskab, som er indsat i øjeblikket. Nu ser vi lige, hvad vejrudsigten siger omkring det regnvejr, der truer torsdag aften eller natten til fredag, men vi er gearet til at tage os af det.
- Så der skulle ikke være fare for, at strømmen forsvinder, beroliger Kaare Andresen.

Ifølge Ritzau er ialt 140 mand her til morgen fortsat travlt beskæftiget med at pumpe vandet væk fra de oversvømmelsesramte områder i Guldborgsund Kommune.

Annonce
Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem