Der er faldet sne over Lolland-Falster i nat, og der meldes om glatte veje
Beregn lidt ekstra tid her til morgen, når du bevæger dig udenfor.
Det råder trafikselskabet Movia, som melder om risiko for ekstra rejsetid på grund af sne og glatte veje.
Hos vejdirektoratet advarer de også om glat føre.
Det gælder især for Guldborgsund, man bør generelt være ekstra opmærksom, når man kører afsted i bilen i dag.
Vintervagten begyndte allerede med præventiv saltning i nat, for at være på forkant med sneen.