I Udenrigsministeriet blev der talt om, at demonstranter skulle anbringes, så de ikke generede kinesere.
Embedsfolk i Udenrigsministeriet talte direkte om "placeringen af demonstranter" i forbindelse med officielle besøg fra Kina i både 2011 og 2012.
Det fortæller Claus Perregaard, der var særlig rådgiver for daværende udenrigsminister Villy Søvndal, torsdag over for Tibetkommissionen.
Samtalerne foregik navnlig i forbindelse med et besøg fra den daværende kinesiske udenrigsminister Yang Jiechi i november 2011. Det var, kun få uger efter at Søvnal var tiltrådt som udenrigsminister den 3. oktober.
- Der er en stærk følelse af, at der ikke er noget, der må gå galt. Der er ikke noget, der må kunne genere kineserne i deres selvopfattelse. Det var for eksempel sådan noget med demonstrationer på kørselsruter, fortæller Claus Perregaard til kommissionens udspørger Jakob Lund Poulsen.
Kommissionen undersøger blandt andet, hvorvidt der fra øverste hold - altså fra ministerierne - er givet en instruks om, at politiet skal gribe ind over for ellers lovlige demonstrationer.
I flere tilfælde er tibetdemonstranter nemlig blevet anbragt på steder, hvor de enten er blevet skjult bag politiets gruppevogne, eller hvor de ikke kunne ses af den kinesiske delegation.
Claus Perregaard fortæller torsdag, at netop placeringen af demonstranter blev drøftet primært i forbindelse med udenrigsministerbesøget i 2011. Men også i forbindelse med et statsbesøg i 2012, hvor daværende præsident Hu Jintao var i Danmark, var det oppe at vende.
Her blev der i ministeriet talt om, at den kinesiske delegation ikke skulle risikere at stå ansigt til ansigt med tibetdemonstranter.
- Som jeg husker det, så var der en drøftelse (i 2012) om, at det ville være uhensigtsmæssigt, at de gik lige ind i en demonstration, når de steg ud af bilerne, fortæller Claus Perregaard.
Han beretter desuden om, at embedsværket i 2011 havde lavet et talepapir til Søvndal, som var meget Kina-venligt i forhold til tibetspørgsmålet. Det fik Perregaard ændret.
Men i 2012 blev der igen lavet et Kina-venligt talepapir, og denne gang kunne Perregaard ikke få lavet noget om. Han fik at vide, at det var "klappet af i Statsministeriet". Sådan foregik det i øvrigt ofte.
- Der var intet af det, vi foretog os, som var andet end mainstream politik. Hvis det afveg, så blev vi banket på plads af Statsministeriet, fortæller Claus Perregaard.
Tibetsagen begyndte at rulle efter statsbesøget i 2012. Her kom det blandt andet frem, at fredelige demonstranter var blevet frataget deres flag. Perregaard fortæller, at han dengang var meget oprørt.
- Jeg har selv stået foran den kinesiske ambassade og viftet med et tibetansk flag i tidernes morgen, fortæller Perregaard og tilføjer, at hans politiske engagement blev indledt netop på grund af tibetspørgsmålet.
Afhøringen af vidner fortsætter foreløbig frem til midten af juni. Hvornår kommissionens beretning ligger klar, er uvist. Der er løbende dukket nye oplysninger op.