En-kronesfirmaerne har mest været signalpolitik

For fem år siden etablerede man under massive politiske trommehvirvler de såkaldte iværksætterselskaber (IvS), hvor man for ned til en krone kan etablere egen virksomhed - med de begrænsede hæftelser der ligger i en selskabsdannelse.

Her fem år efter kan IvS være på vej til at blive fortid.

Der tegner sig et politisk flertal for at droppe ordningen. Blandt andet fordi der har været mange sager med svindel, tvangsopløsninger, konkurser med mere.

Spørgsmålet er, hvor mange der kommer til at savne IvS, der også har været en særdeles populær selskabsform her på Lolland-Falster.

Morten Jensen, erhvervsadvokat hos firmaet Drachmann i Nykøbing, bliver ikke en af dem, der vil begræde et IvS-farvel, hvis det kommer dertil.

Han mener faktisk, at hele ideen om et firma med en kapital på en krone fra start har været mere et politisk signal end et egentligt erhvervsmæssigt initiativ.

- Skal jeg være lidt venlig, så tror jeg egentlig, at grundtanken måske har været god nok. At man gerne vil gøre noget for iværksætterne. Men det er altså ikke særligt gennemtænkt og mest såkaldt signalpolitik: Se, nu gør vi det muligt at etablere et selskab for en krone. Men realiteten er jo, at der bør være noget kapital, ansvarlighed og seriøsitet i det at stifte et selskab. For eksempel koster det 670 kroner alene i registreringsgebyr til Erhvervsstyrelsen, når IVS´et skal registreres. Det kan stifteren vælge at betale ud over den indskudte krone, men det illustrerer jo i sig selv, at en selskabskapital på en krone mest er signalpolitik, siger Morten Jensen.

Ser man på de økonomiske tabere efter iværksætterselskaber, har det overvejende været Told & Skat.

Det gælder både "almindelige" opløsninger eller konkurser - og ligeledes mere bevidst svindel med eksempelvis såkaldte moms-karruseller, der har været meget lettere at etablere med IVS´ere.

Men for Morten Jensen er det absolut lige så relevant at se på, om iværksætter-selskabet som mulighed så også har haft positive konsekvenser i form af øget erhvervsmæssig dynamik. Og det finder han mere end tvivlsomt.

- Vi har jo altid haft muligheden for de personligt ejede virksomheder. Her har det været sådan, at man betaler skat, hvis man har overskud - og trækker et eventuelt underskud fra i den indtægt, man i øvrigt måtte have ved siden af virksomheden, hvis den giver underskud. Meget fornuftigt - ikke mindst i en opstartsfase. Vi har også anpartsselskabet med 50.000 kroner i indskud - hvor man jo kan benytte selskabskapitalen til at købe aktiver for - maskiner, varer, deposita med videre. I stedet for at indføre IvS´er, så kunne man have indført en mulighed for ejeren af et ApS, som allerede eksisterer for et A/S, nemlig at stifteren kun indskyder en fjerdedel til at starte med, og så hæfter man personligt for resten. Det vil sige, at man kunne indskyde 12.500 kroner, og så hæfter man personligt for indbetaling af de resterende 37.500 kroner. Og det ville vel være rimeligt nok, mener erhvervsadvokaten.

- Ser vi på iværksætterselskaberne, så kan man jo spørge sig selv, om det virkelig giver mening at etablere et selskab med en begrænset hæftelse, reelt uden kapital, hvis den pågældende slet ikke vil påtage sig nogen risiko overhovedet ... Jeg går med fuld musik ind for at stimulere iværksætter-muligheder. Men det er iværksætterselskaberne med en kapital på en krone bare ikke nødvendigvis en hjælp til. Det kan altså også blive for let bare at sidde derhjemme ved sin computer og så oprette et selskab. Det er der ikke meget erhvervsfremme i. Sagt på en anden måde så mener jeg ikke, at man med IvS-muligheden har haft held med at fremme et bæredygtigt erhvervsliv. I hvert fald ikke noget, som man ikke kunne have gjort på anden og bedre vis, siger Morten Jensen.