Annonce
Bolig og livsstil

Silas Holst: Fuld fart på både kærligheden og karrieren

Her ses skuespillerne i de bærende roller af musicalversionen af "Den skaldede frisør". Fra venstre: Benjamin Boe Rasmussen, Xenia Lach-Nielsen, Niels Olsen - manuskriptforfatter og executive producer Susanne Bier i midten - Bodil Jørgensen, Silas Holst og Maria Lucia. Foto: Miklos Szabo/Free

Musicalstjernen har et tætpakket program, men sørger for masser af tid med kæresten og sine to små børn.

Når Susanne Biers publikumssucces "Den skaldede frisør" opsættes som musical i 2020, er Silas Holst med i det stjernespækkede cast.

Den 35-årige musicalskuespiller indtager rollen som den vordende brudgom, Patrick - den kommende svigersøn til hovedpersonen Ida, som har mistet håret efter kemoterapi, og som samtidig finder ud af, at hendes mand er utro.

Midt i den emotionelle deroute skal hele familien til Italien, hvor Idas datter skal giftes med Silas Holsts karakter, Patrick, hvis far er den benhårde forretningsmand Philip, som har mistet sin kone.

Midt i kaosset opstår der sød musik på kryds og tværs.

- Det bliver nok ikke så dansant en rolle, som jeg måske er vant til, men jeg glæder jeg mig til at prøve en mere spillepræget rolle, siger Silas Holst ved pressemødet i den italienske kystby Sorrento syd for Napoli, hvor filmen i sin tid blev optaget, og tilføjer:

- Og så er jeg på toppen over at få lov til at være med i noget, som Susanne Bier har lavet og lagt i hænderne på sin mand (Jesper Winge Leisner, red.), som jeg synes er lige så dygtig til musicals, som hun er til film. Den kombination er ret vidunderlig, og man skal virkelig være en dårlig spiller for at ødelægge det, smiler dansestjernen.

Silas Holst fik sit store folkelige gennembrud i 2008, da han debuterede som professionel danser i "Vild med dans".

Det er ti år siden i år og har været startskuddet til en alsidig karriere i showbiz i alt fra sang, musik, radio og tv til mange af landets store skrå brædder i musicalklassikere som "Grease", "The Book of Mormon" og "Dirty Dancing".

- Jeg elsker virkelig mit arbejde, jeg elsker at tage på arbejde og elsker at blive dygtigere, men jeg hader at gentage mig selv. Det gælder om - på en eller anden måde - at genopfinde sig selv.

- Så længe jeg synes, jeg kan det, så er det det rigtige sted, jeg er. Den dag, jeg synes, jeg ikke kan det, skal jeg lave noget helt andet, fastslår Silas Holst.

Det var blandt grundene til, at han holdt pause i Vild med dans inden det blev et endegyldigt exit.

- Jeg kan godt savne processen i at skabe noget nyt og gå fra 0 til 100 på seks dage inden fredag aften, men resten savner jeg som sådan ikke.

- Så længe jeg er heldig nok, til at der kommer nye muligheder, gælder det om at gribe dem og ikke - som man nogle gange har for vane - at sige nej og tage de sikre valg i stedet for. Hvis jeg gjorde det, tror jeg, at jeg ville vågne op en dag og tænke: "Hvad er det, du laver?!"

Musicaludgaven af "Den skaldede frisør" har verdenspremiere i foråret 2020, og selv om der er godt halvandet år til, har Silas Holst rygende travlt op til.

Han er snart aktuel som vært i TV3-programmet "Vi er bare mænd", har spillejob og foredrag op til jul, inden han kan ses i musicalen "Flashdance".

Det kræver masser af planlægning at forene en hæsblæsende karriere og familielivet som far til to små børn, som han har med veninden Louise Mahnkopf og eksmanden Johannes Nymark.

- Jeg tror, det er en udfordring, alle småbørnsforældre kender - det handler om planlægning.

- Nu går begge børn i institution, så jeg sørger for at planlægge mit arbejde og arbejde benhårdt igennem, når de er dér. Så er jeg familiefar, når de er hjemme, indtil de sover, og så kan jeg samle op på arbejde, være kæreste eller hvad jeg nu skal.

Sommerfuglene basker nemlig stadig i Silas Holst.

Gennem cirka ni måneder har han dannet par med tv-personligheden Nicolai Schwartz.

- Det går super dejligt mellem os, og vi er rigtig glade. Det er første gang, jeg er væk fra ham i tre dage. Det er godt at savne, siger man, og det er også dejligt at mærke, at man gør det, smiler den forelskede musicalstjerne.

"Den skaldede frisør" som musical får verdenspremiere den 5. marts 2020 i Falconer Salen i København.

Fra den 24. april 2020 spiller den i Aarhus.

Susanne Bier har sammen med Anders Thomas Jensen bearbejdet filmmanuskriptet til musicalversionen, mens det er Thomas Helmig, der skal stå for musikken.

På rollelisten i musicalen er også Niels Olsen, Bodil Jørgensen, Maria Lucia, Xenia Lach-Nielsen og Benjamin Boe Rasmussen.

  • Her ses skuespillerne i de bærende roller af musicalversionen af "Den skaldede frisør". Fra venstre: Benjamin Boe Rasmussen, Xenia Lach-Nielsen, Niels Olsen - manuskriptforfatter og executive producer Susanne Bier i midten - Bodil Jørgensen, Silas Holst og Maria Lucia. Foto: Miklos Szabo/Free
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Annonce
Annonce
Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet