Annonce
Bolig og livsstil

Skuespiller om dansk rekordår: Godt stempel for os i udlandet

Nikolaj Lie Kaas spiller overfor svenske Fares Fares i thrilleren "Journal 64" der er den fjerde film baseret på Jussi Adler-Olsens bestsellerbøger om Afdeling Q. (Arkivfoto) Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Danske skuespillere hylder dansk film for et rekordår i 2018. Der blev solgt 3,8 millioner biografbilletter.

Torsdag aften fik en stolt Nikolaj Lie Kaas overrakt prisen for årets skuespiller til Zulu Awards 2019 for sin rolle i filmen "Journal 64".

Filmen, der er den fjerde i rækken af filmatiseringer af Jussi Adler Olsens populære Afdeling Q-romaner, er en af de film, der har trukket allerflest danskere i biografen sidste år.

Ikke mindre end 769.000 gange blev der indløst billet til filmen.

Den er således medvirkende til, at der i 2018 blev solgt et rekordhøjt antal biografbilletter til danske film - nemlig ikke mindre end 3,8 millioner. I 2017 var tallet 2,5 millioner.

Det glæder skuespilleren.

- Det er fantastisk, at folk går ind og ser så mange danske film. Det betyder meget for troen på dansk film. Men jeg kan ikke forklare hvorfor. Jeg tror ikke, der er en formular. Måske at filminstituttet støtter de rigtige film, siger Nikolaj Lie Kaas.

Dar Salim deltog også i festen torsdag aften. Han vandt sidste år prisen for årets skuespiller ved Zulu Awards for sin hovedrolle i billetbaskeren "Underverden", der havde premiere i 2017.

I 2018 var han aktuel i "Iqbal og den indiske juvel", der trak knap 100.000 mennesker i biffen.

Også han er stolt af billetsalget for 2018, som han mener giver genklang ude i resten verden og vidner om en generel kvalitet i danske film.

- Jeg synes hele tiden, at dansk film gør det godt. Selvfølgelig er nogle år mere magre end andre, men vi skal være glade for, at det generelt går godt, og vi skal blive ved med at støtte det.

- Det er en berigelse af vores kultur, og det er et rigtig godt stempel for Danmark i udlandet. Man kan mærke det, når man er derude. De er meget sådan: "Du er fra Danmark, I laver fede ting". Det skal vi bare blive ved med, siger Dar Salim.

Filmproducer Peter Aalbæk, der står bag den Zentropa-producerede film "Journal 64", vurderer, at det i et mindre land som Danmark altid vil være få film, der hvert år trækker billetsalget betydeligt op.

- Vi kan jo ikke se bort fra, at 2018 var præget - i al ubeskedenhed - af "Journal 64" og de meget dygtige folk på A. Film på "Ternet Ninja", siger han om Anders Matthesens animationsfilm, der på kun lidt over en måned har trukket mere end 769.000 mennesker i biografen.

- Det er ikke urutinerede folk, der er på banen. Så lad 2018 være det år, hvor vi lige anerkendte det hårde slid og professionalismen.

- De nye folk, der er på vej ind, leverer også et tårnhøjt niveau. Det bekræfter bare, at det stadigvæk er en filmbranche med en masse vitaminer i. De gode, garvede professionelle kræfter tilsat lidt nyt talent, er et super godt miks, siger Peter Aalbæk.

  • Nikolaj Lie Kaas og Fares Fares
    Nikolaj Lie Kaas spiller overfor svenske Fares Fares i thrilleren "Journal 64" der er den fjerde film baseret på Jussi Adler-Olsens bestsellerbøger om Afdeling Q. (Arkivfoto) Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Dølle

Nu ryster Dølle igen: 1600 damer går fest-amok!

Dølle

Ødelæggende vejr skaber problemer: Dølle kæmper for farbart marked

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Guldborgsund

Voldsomt vejr: Nu besøger Lars Løkke smadret havn

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Guldborgsund

Gerts vilde døgn: - Det er 24 timer i helvede

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Annonce
Annonce
Dølle

Claus må "skjule sin identitet": - Jeg blev ked af det, da jeg hørte det

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Sport

Så skete det endelig - Nykøbing FC tog en kæmpe skalp

112

Fik slag i hovedet på marken

112

Hurtigt personale fik slukket brand