Knap 100 deltagere fyldte lokalet på Vesterbro i København, da Guldborgsund Kommune holdt det sidste af fire såkaldte "tapasmøder".
KØBENHAVN Det store mødelokale i den ultrahippe del af Vesterbro, Kødbyen, er fyldt til bristepunktet med spørgelystne deltagere. Primært unge, selv om enkelte nysgerrige gråhårede personager har sneget sig ind i folkemængden.
Guldborgsund Kommune er ikke kommet til storbyen for at reklamere. De fleste i lokalet har en eller anden tilknytning til Lolland-Falster, de fleste har trådt deres barnesko på den flade, lerholdige jord og kender alt til, hvad Sydhavsøerne kan - og hvad de måske ikke kan.
Det er ikke et rekrutteringsmøde, bliver der nævnt flere gange. Kommunen vil have viden om, hvordan den bedst muligt bliver en attraktiv destination for de veluddannede unge, der er trætte af en toværelses til tre millioner og gerne vil lade deres børn vokse op på en villavej eller i pagt med naturen.
Helle Bertram, specialkonsulent i Guldborgsund Kommune, der har været med til at arrangere torsdagens tapasmøde på Vesterbro, var overrasket over det store fremmøde.
- Jeg er helt overvældet over interessen for arrangementet i dag. Der har været omkring 80 deltagere til de tre andre tapasmøder, vi har holdt på Lolland og Falster, men jeg havde ikke regnet med, det her ville blive mere end et lille møde, sagde Helle Bertram til forsamlingen.
Det var aldrig meningen, at aftenen skulle være et propagandaværktøj. Det blev nævnt flere gange undervejs
Fordele ved Falster
Alligevel kunne kommunen ikke helt dy sig for at trutte lidt i trompeten og nævne de mange fordele, der kan være ved at bosætte sig på Lolland-Falster.
Martin Lohse (G), formand for kultur, fritid og bosætningsudvalget i Guldborgsund Kommune, indtog salen, mens de knap 100 deltagere spiste mad af lollandske råvarer tilberedt af Hotel Saxkjøbing.
- Vi kan tilbyde et fællesskab, som man ikke finder mange steder. Man tager hånd om hinanden, og vi har et fælles ståsted på Lolland-Falster. Hvor skulle man lade sine børn vokse op, hvis det ikke var i Guldborgsund Kommune, spurgte Martin Lohse retorisk, mens folk tyggede af munden - de lollandske tapas landede tungt og godt.
Selv om man for længe siden er flyttet fra Falster, som de fleste af torsdagens gæster var, slipper man dog ikke for at være falstring.
Det illustrerede fodboldklubben Copenfalster FF - den rummer 70 medlemmer, både mænd og kvinder, der er flyttet fra øerne til København.
- Vores nuværende formand er allerede flyttet tilbage til Falster igen. Han er det gode eksempel. Og så vil jeg lige sige, at man gerne må være med, selv om man er fra Lolland, blev det understreget af adskillige spillere fra Copenfalster FF.
Blandt publikum sad der særligt ét forstyrrende element.
Abel havde dog den glimrende undskyldning for postyret, at han var en baby.
Hans forældre, Fie Kloster Fich og Nicolai Fich, overvejer at få nogle flere kvadratmeter at boltre sig på ved at flytte sydpå.
Fies familie er fra Falster, Nicolais fra Vordingborg, så på familiefronten ville det hele blive meget lettere.
Men Nicolais job gør, at det ikke er helt så let, som det måske kunne tænkes at være.
- Jeg er flyveleder og har for nylig startet på en kontrakt her på Sjælland. Det nærmeste sted, jeg kunne arbejde, hvis vi flyttede til Falster, ville være Roskilde Lufthavn. Det er en tur på cirka fem kvarter, hvilket jeg synes er en del. Men det kunne måske lade sig gøre, siger Nicolai Fich.
- Vi har allerede kigget lidt på huse på Falster, og man får jo bare meget for pengene. Og det ville være rart at være tæt på naturen og familien, indskyder Fie Kloster Fich.
Overrasker borgmesteren
Borgmester John Brædder (G) sad også med til torsdagens tapasmøde. Han var glad for at se det flotte fremmøde, der fyldte salen på Vesterbro til randen.
- Jeg er meget positivt overrasket. Gæsterne interesserer sig for landsdelen, de er flyttet fra, for at få en uddannelse, og det er godt at se.
Der var dog også en enkelt flue i suppen. Flere af de unge nævnte udfordringer med Lolland-Falsters omdømme som en udfordring.
- Jeg tror, det, vi skal, er at kigge på image. Det har jeg prøvet at prædike i mange år, for hvem gider flytte til en landsdel med mange på overførselsindkomster, og hvor ting ikke fungerer? Hvis man kigger på, hvor meget der fungerer rigtig godt, kunne man godt kigge mere på det. Der er også mange områder i Storkøbenhavn, som er mere socialt udsatte end vores område.
Nervøs for jobmuligheder
Andetsteds i den store sal sidder Katrine Høegh Hilleke og snakker med sine venner. Hun er ikke helt så langt i planerne, som Fie og Nicolai, men hun kunne også sagtens se sig selv vende snuden hjem igen.
Hendes største bekymring går på arbejdsmarkedet, som hun frygter ikke lever op til hendes forhåbninger.
- Jeg har overvejet at flytte tilbage. Jeg oplever bare, at der er en barriere i forhold til min karriere. Jeg er relativt nyuddannet jurist med speciale i miljøret, og jeg frygter, der ikke er et job til mig på Lolland-Falster, hvor jeg kan fokusere på den del af juraen, siger Katrine Høegh Hilleke.
Det, der kunne lokke Katrine Høegh Hilleke sydpå, er de åbne vidder, hendes tilknytning til stedet, venner og ikke mindst familien, der stadig er bosat i området. Og så oplever Katrine Høegh Hilleke, at der er en større fællesskabsfølelse på Lolland-Falster, end der er i København.
- Jeg kender jo ikke mine naboer her, selv om vi bor så tæt på hinanden, som vi gør. Jeg har en følelse af, at folk på en eller anden måde vil hinanden, vil fællesskabet mere end i København, fortæller Katrine Høegh Hilleke.
Resterne af maden får de mange gæster lov til at tage med hjem. De gode råvarer skal ikke gå til spilde, det ville hverken være i Hotel Saxkjøbing eller Guldborgsund Kommunes ånd.
Nogle er måske blevet inspireret til at tage springet, andre er nok ikke. Men hvis du får en ny, veluddannet nabo indenfor de næste par måneder, så spørg lige, hvordan Hotel Saxkjøbings tapas smager. De er nemlig kommet for fællesskabet.