Både landmænd og vandværk afventer indstilling fra kommune.
SYDFALSTER Det lyder som en ny variant af svinepest eller corona. BNBO. Men det står for Borings Nære Beskyttelses Områder. Siden 2019 har kommunerne haft til opgave at gennemgå og vurdere alle de områder. Er der behov for en indsats, så grundvandet ikke bliver foruenet af pesticider fra landbruget?
Hvis der er, bliver det op til vandværkerne at lave såkaldt frivillige aftaler med ejerne af jorden. Men arbejdet går alt for langsomt. Det mener formanden for Dansk Landbrug Sydhavsøerne (DLS), John Nielsen:
- Kommunerne hænger i bremsen, særligt Guldborgsund. Det er dem, som skal indstille områderne til Miljøstyrelsen, hvor store de er i forhold til, hvad der skal indvindes, lyder det.
Ifølge John Nielsen har lodsejerne informeret om det i to år, for det er kun året ud, der kan indgås frivillige aftaler.
- Er der udfordringer eller farer, vil vi godt lægge arealer ud, men vi skal have en ordentlig erstatning for det. Nogle vandværker mener ikke, de skal betale erstatning, hvis de ikke henter vand op.
I landbruget er de bekymrede for, om det kan nås at indgå frivillige aftaler. Derfor har John Nielsen også været i kontakt med både Kasper Roug (S), René Christensen (DF), udvalgsformænd og borgmestre om problemet.
- Jeg har selv haft møder med vandværket og sagt til forsyning, at de må komme ud af busken, og det opfordrer jeg alle til. Kommunen gør jo ikke noget. Og så kan det ende med en inddragelse af jorden, man ikke har indflydelse på.
På Sydfalster Vandværk er de godt bekendt med opgaven, der skal løses i nærmeste fremtid. Vandværket pumper grundvand op fra 11 boringer på Sydfalster.
- Det er selvfølgelig en ny situation, at vi skal forhandle de aftaler på plads. Men der er organisationer på begge sider af det. Vi har et vandråd på Lolland-Falster, og vi håber på at finde fælles retningslinjer for, hvordan vi griber det an, siger formanden for bestyrelsen, Morten Henriksen.
Han fortæller, at man på vandværkerne afventer et brev, Guldborgsund Kommune skulle sende til lodsejerne, før vandværkerne tager kontakt. Kommunen skulle nemlig bistå med den juridiske ramme for aftalerne. En bistand, der altså ifølge John Nielsen er for længe undervejs.
Men Morten Henriksen er fortrøstningsfuld.
- Vi tager det med ophøjet ro og tror, vi nok skal finde en løsning hos os. Nogle vandværker er bedre gearet til at lave sådan en forhandling. I Sydfalster Vandværk er vi en velfungerende bestyrelse med godt mod på at få opgaven løst. Selvfølgelig synes vi også, at lodsejerne skal behandles rimeligt. Det er i alles interesse at sikre sundt drikkevand, men det er ikke uden omkostninger.
I 2019 besluttede de politiske aftaleparter bag Pesticidstrategi 2017-21, at det ved udgangen af 2022 skal være slut med at sprøjte med gift på de områder, som vandværkerne henter deres vand fra.
Ophøret skal ske via frivillige aftaler mellem vandværker og landmænd på 1.893 områder, hvor der bliver brugt sprøjtegift.
Siden den politiske aftale blev indgået, er man dog kun nået i mål på 19 af områderne.
Kilde: www.mst.dk