Annonce
Bolig og livsstil

Det usynlige indeklima: Få styr på gasser og kemi

Dårligt indeklima kan komme snigende som hovedpine, træthed og snottet næse. Foto: /ritzau/

Vi bliver dagligt påvirket af vores bolig helt uden at opdage det. Læs her, hvilke usynlige ting du bør være opmærksom på.

De fleste mennesker opholder sig indenfor 80-90 procent af tiden, heraf cirka 16 timer dagligt i boligen. Derfor er vores indeklima i hjemmet yderst vigtigt for vores sundhed og velbefindende, siger udviklingschef på Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet Kasper Lynge.

- Indeklimaet opdager man først, når det er dårligt, du registrerer jo ikke det gode indeklima, siger Kasper Lynge.

Man skal altså slå sine antenner ud, selv om man ikke lige tror det, og forholde sig til, at indeklimaet godt kan være dårligt, selv om man ikke opfatter det sådan, siger han.

- Hvis der er kemi eller radon, som kan være ret skadeligt, er det ikke nødvendigvis synligt for dig, eller noget der er mærkbart, men så kan det lige så stille og roligt påvirke dig, fortæller Kasper Lynge.

Det er det såkaldte "usynlige indeklima". Og der kan være overraskende mange ting i dit hjem, som afgasser.

- Det er inventar som møbler, børns legetøj, byggekomponenter som vægge, gulve og lofter samt malinger, fortæller Kasper Lynge.

Et gennemsnitligt menneske indtager hver dag cirka 1 kilo mad, cirka 3 kilo væske og cirka 12 kilo luft.

- Du inhalerer relativt meget luft, og du opholder dig ret langt tid indendørs, så selv små doser kan være med til at påvirke os, lyder det fra Kasper Lynge.

Derfor skal du være en kritisk forbruger i forhold til de ting, du har i dit hjem, mener Kasper Lynge.

- Du kan vælge maling, som producenten har forholdt sig til afgasning, og du kan også vælge trælegetøj i stedet for plastik, siger Kasper Lynge.

Ikke alle produkter har en indholdsfortegnelse, derfor handler det om at være kritisk og spørge ind til produkternes indhold. Jo flere kritiske forbrugere, jo større er chancen for, at flere producenter vil fravælge materialer, der kan være dårlige for indeklimaet.

Og skal du for eksempel have en ny sofa, så er der særligt én vigtig ting, at spørge ind til.

- I mange møbler er der unødvendige flammehæmmere, siger professor Lars Gunnarsen fra Statens Byggeforskningsinstitut. Gå derfor efter miljømærket Svanen, hvis du vil være fri for giftige dampe, lyder rådet.

Han fortæller også, at fortidens synder kan have stor indflydelse på dit indeklima i dag. Der kan være brugt blyholdig maling i dit hus og på vinduer, der kan være den farlige miljøgift PCB i dine byggematerialer samt formaldehyd i maling.

Men hvordan opdager du så, at dit indeklima påvirker dig negativt og kommer snigende ind på dig?

- Symptomerne er typisk hovedpine, træthed, sløvhed og svimmelhed. Eller snottet næse og allergiagtige symptomer, siger Kasper Lynge.

Fakta: Gør noget ved det usynlige indeklima

- Tjek dit hus for radon.

- Minsk partikelpåvirkning fra trafikerede veje, brændeovne, gaskomfur, stearinlys og pyrolyseovne.

- Hold øje med kemi: Tag aktivt stilling, og spørg ind til kemi i de produkter og møbler, du køber.

- Luft ud. Kan man ikke fjerne kilden, så fortynd den, siger Kasper Lynge.

Kilder: Kasper Lynge, Lars Gunnarsen.

  • RB PLUS Ny dansk brændeovn kan spare liv og penge
    Dårligt indeklima kan komme snigende som hovedpine, træthed og snottet næse. Foto: /ritzau/
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Annonce
Annonce
Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet