Flere danskere ønsker sig eller køber kvalitetsknive. Læs her, hvordan du vælger rigtigt og spotter kvaliteten inden for dit budget.
Danskerne tilbringer mere tid i køkkenet under coronakrisen - og det giver sig udslag på ønskelisterne.
Her står køkkenudstyr står på listen hos hver tiende dansker, viser tal fra YouGov og Pricerunner.
Det mærkes også i interessen for kvalitetsknive, tilføjer Morten Erichsen, der er dansk repræsentant for den japanske knivproducent Yaxell.
- Folk er blevet mere nørdede omkring, hvilke knive de køber, og hvad for noget stål, de er lavet af. Folk vil også gerne bruge flere penge på en kvalitetskniv, siger han.
Samme oplevelse har den professionelle køkkenudstyrsforhandler H.W. Larsen i Kødbyen, København.
Tidligere var det primært kokke og slagtere, som efterspurgte de knive, som virkelig var kræset for. I dag er det også hobbykokke.
- Desuden er udvalget og efterspørgslen blevet bredere. For femten år siden var Globalknive det eneste, folk ville have, siger Bo Larsen, der er tredjegenerations-ejer af H. W. Larsen.
Overordnet er der to veje, du kan gå.
Europæiske kokkeknive har et lidt blødere og tykkere blad - og en æg, der er slebet i en 20-25 graders vinkel.
Japanske kokkeknive har et tyndere blad med en hårdere kerne, som gør dem i stand til at blive skarpere - typisk slebet i en 10-15 graders vinkel.
- Overordnet kan man sige, at de japanske knive er skarpere - og holder sig skarpe - længere. Omvendt er fordelen ved de europæiske knive, at de bedre kan tåle at få nogle tæsk, siger Morten Erichsen.
Så overvej, hvad kniven skal bruges til.
Hvis den både skal kunne klare brusk, ben og andet hårdt, kan det være en idé med en klassisk, europæisk kokkekniv.
- Hvis den derimod skal skære ultratynde, fine skiver af en mør cuvettesteg, så gå i stedet efter en hårdstålskniv, råder Bo Larsen.
En oplagt model kunne være en kokkekniv på cirka 20 centimeter, som er en af de mest solgte på verdensplan.
Den fås både i europæisk og japansk version, hvor den går under betegnelserne "Santoku" eller "Kiritsuke".
- Det er en alsidig kniv og god førstegangskniv, siger Morten Erichsen.
Hvis modtageren derimod er en grillmand, som elsker at lave alskens stege, så gå i stedet efter en kødkniv.
- Kødkniven er smallere i bladet. Det betyder, at den lettere skærer gennem kødet og laver tynde, fine skiver, forklarer Morten Erichsen.
Et tredje bud kunne være en lille "Santoku" på cirka 12-13 centimeter.
Den er til fagnørden, som har de basale knive allerede.
- Den lille Santoku er en universalkniv, som både er alsidig og avanceret. Det er den kniv, vi oftest slås om derhjemme i køkkenet, når jeg laver mad med familien, forklarer Morten Erichsen.
Uanset budget og model er det også vigtigt, at kniven ligger godt i hånden.
Du kan måle knivens balancepunkt ved at lade den balancere på en finger.
Men vigtigere er det, at den kommende ejer har haft den i hånden eller modtager den med byttemærke.
- En kniv skal kunne to basale ting: skære og ligge godt i hånden. Ellers får man den ikke brugt - uanset pris og kvalitet, understreger Bo Larsen.
/ritzau fokus/
-
Flere køber knive til sig selv og andre, men der er også en portion overtro forbundet med knivgaven. Til bryllupper lyder overtroen, at man ikke må forære knive, da man i så fald skærer kærlighedsbåndet mellem de nygifte. Og hvis man forærer en kniv til en ven, skal modtager give en symbolsk mønt retur, så man ikke skærer båndet til venskabet over - men derimod har "købt" kniven. (Genrefoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
