cookie-og-privatlivspolitik
Det var først og fremmest en gruppe hipstere med fuldskæg og kasketter, der valgte at tage busturen fra ølfestivalen i København til Frederiksdal. Og øl-elskere er faktisk en vældig god målgruppe for Frederiksdal, fortæller Harald Krabbe.

12

Billeder

Det var først og fremmest en gruppe hipstere med fuldskæg og kasketter, der valgte at tage busturen fra ølfestivalen i København til Frederiksdal. Og øl-elskere er faktisk en vældig god målgruppe for Frederiksdal, fortæller Harald Krabbe.
Foto: Anders Knudsen

Lolland

Kirsebærvin hitter på ølbar i USA

En busfuld amerikanske ølentusiaster - deriblandt en bar-ejer fra Atlanta - gæstede Frederiksdal.




11. maj 2019 kl. 08:10 Af David Arnholm

Annonce

FREDERIKSDAL På "The Porter Beer Bar" i Atlanta i USA har kunderne flere end 800 forskellige øl at vælge imellem. Men går de ind uden en klar idé om, hvad de vil drikke, er det slet ikke utænkeligt, at de ender med at bestille et glas kirsebærvin fra Frederiksdal.

Den sødlige, dybrøde vin har nemlig en fremtrædende plads på bardisken, og bartenderne er vilde med den lollandske vin, som de ivrigt anbefaler til kunderne.

- Det er meget populært, for det er lækkert og unikt, fortæller Nick Rutherford.

Det er ham, der er indehaver af The Porter Beer Bar, og som inkarneret ølentusiast er han i disse dage i Danmark for - for femte gang - at deltage i Mikkeller Beer Celebration Copenhagen 2019. Det er en stor ølfestival, der tiltrækker ølelskere i tusindvis fra hele verden, og blandt dem altså barejeren fra Atlanta, Georgia.

Sammen med omkring 60 andre af ølfestivalens deltagere - primært amerikanere, men også enkelte brasilianere og taiwanere - benyttede han sig torsdag af et tilbud om at stige på en stor dobbeltdækkerbus fra John's Busser for at blive kørt til det yderste Vestlolland.

Her stod Frederiksdals indehaver, Harald Krabbe, og hans folk klar til at vise rundt og fortælle. Og selv om det måske umiddelbart lyder som lidt af en misforståelse at byde ølentusiaster på kirsebærvin, er det faktisk en god målgruppe.

- Det er en kundegruppe, der er nemmere at have med at gøre, for øldrikkere er meget fordomsfri og synes, det er vildt sjovt at få serveret kirsebærvin, fortæller Harald Krabbe, der dog som det første bød gæsterne på en velkomstdrink bestående af kirsebærvermouth med tonic.

Vermouthen lancerede Frederiksdal for et års tid siden. I første omgang bare et par tusinde flasker, men produktionen kan hurtigt skrues i vejret, og Harald Krabbe tror på produktet.

- Jeg tror, vi står lige på tærsklen til en vermouth-bølge, siger han og vurderer, at vermouth bliver det nye gin.

De 62 gæster smagte da også begejstret på drinken - én del vermouth til tre dele tonic - inden rundvisningen begyndte. Ude blandt kirsebærtræerne fortalte Harald Krabbe om, hvordan hele kirsebær-vineventyret begyndte, og hvordan det, der foregår på marken, er det allervigtigste. At det er umuligt at lave en god vin, hvis man ikke har et godt råmateriale. Og at klimaet spiller en afgørende rolle.

Men netop udviklingen i klimaet og miljøet bekymrer ham. Derfor arbejder Frederiksdal på at omlægge til biodynamisk produktion, og så vil han gøre en indsats for de vilde bier. Mellem kirsebærtræerne skal der plantes store bælter med blomster, og der skal også udlægges træstammer, som bierne kan bo i.

- Det er vilde bier, som ikke producerer honning, men som bare bestøver, fortalte han, mens gæsterne lyttede opmærksomt og flittigt fotograferede med mobiltelefonerne.



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: SVEND ERIK WINTERFELDT

Dårlig stil Gedser 12. september 2019 kl. 13.16

AF: BJARKE ROSENKILDE

DF's fremtid? 11. september 2019 kl. 18.07

AF: JOHN WENNERWALD

Guldregn 08. september 2019 kl. 17.37

AF: LARS STIG HANSEN

Marielyst torv – gener fra… 07. september 2019 kl. 21.59

AF: BJARKE ROSENKILDE

Henrik Sass Larsen tilbage… 04. september 2019 kl. 23.40

AF: JOHN WENNERWALD

Hanelefanten lusker væk 01. september 2019 kl. 20.13

Annonce