Lolland simrer i Ninas sange

HAVBØLLE Når mørket sænkede sig over bindingsværkshuset i skovbrynet, tændte Ninas morfar op i pejsen, satte en plade på grammofonen og sad i aftenmørket, røg pibe og hørte jazz.

Sådan husker Nina Stark sine barndomsbesøg hos morfaren og mormoderen i huset på Skovlyvej i Havbølle på Lolland. Et hus, hvor morfaderens samling af cd'er og lp'er med fyldte godt op i stuen, og hvor hun løb rundt, sang med og legede, at hun var instrumenterne på pladerne.

I dag er morfaren død og huset solgt, men Nina Stark har arvet en stor del af jazzpladerne. Og forleden udgav hun sin debut-cd som jazzsangerinde, sender hun en stor og kærlig tanke til morfaderen, Leif Edvard Pedersen, og barndommens oplevelser på Lolland.

- Min morfar har inspireret mig, og jeg lægger meget vægt på, at det skal være følelser, man kan mærke i ordene og melodierne. På den måde er det inspireret af de lyde, jeg voksede op med, siger hun og mindes, hvordan hun tog toget og blev hentet på Ryde Station, og hvordan hun og veninden Julie fra et af nabohusene løb og legede i skoven eller gik til ridning på Østergaards ridecenter i Søllested.

Egentlig stod det ikke i karriereplanen, at hun skulle hellige sig musikken. Hun har ganske vist altid gået til musik og vikarieret som kirkesanger, men i 2018 blev hun uddannet dyrlæge, og hun fik også arbejde på en klinik.

Men da hendes svigermor døde, satte det gang i tankerne om, hvad hun ville med sit liv. Og hun besluttede at opsige sit job for at hellige sig musikken.

- Jeg har altid gerne villet spille musik, og det har altid været en stor drøm. Men "man skal vælge noget, der er sikkert", og musik er ikke sikkert. Det er derfor, jeg ikke har gjort det før. Men jeg blev så bange for at nå til et punkt i livet, hvor jeg ville tænke tilbage og fortryde ikke at have gjort det. Og der er ikke så meget at miste, fortæller hun og forklarer, at hun ikke fortryder, at hun har uddannet sig til dyrlæge:

- Jeg er glad for min uddannelse og for faget, men jeg brænder ikke for det på samme måde, som jeg brænder for musik.

I flere år har hun gået til sangundervisning hos Susanne Ørum, og da Nina Stark for to år siden lancerede idéen om et album, var hun med på den. Susanne Ørum har derfor både været producer og øset af sine kontakter i musikmiljøet.

Da Nina Stark nævnte, at hun var vild med pianisten Ole Koch Hansen, der ofte spillede med Niels-Henning Ørsted Pedersen, fandt Susanne Ørum telefonen frem og ringede til ham - for de kendte hinanden. Og sådan har Susanne Ørum åbnet mange døre.

Med på pladen er derfor flere af landets dygtigste jazzmusikere (se faktaboks), og det har været en oplevelse for Nina Stark.

- Nogle gange tænker jeg "er det virkelig sandt?!" Jeg føler mig vildt privilegeret, og det er fedt, at de giver en ny musiker den chance. Det er jeg virkelig taknemmelig for, bemærker hun.

Indspilningen endte med at strække sig over lang tid. Undervejs i processen fandt Nina Stark - der var begyndt at læse musikvidenskab på Københavns Universitet - nemlig ud af, at hun gerne ville have flere af sine egne numre med.

Der lå ellers et helt album klar med indspilninger af jazzstandards suppleret af nogle få egen-komponerede numre.

- Men da jeg begyndte at skrive mit eget, kunne jeg mærke, at det primært skulle være det. For jeg har lettere ved at leve mig ind i det, når det er mit eget, for de tekster, jeg skriver, er om følelser, jeg har, siger hun og tilføjer, at det også har været en sjov proces, hvor hun har udviklet sig.

Pladen udgiver hun selv - først og fremmest på streamingtjenesterne, men også på cd, som man vil kunne bestille fra hendes hjemmeside.