- Vi håber, at folk henvender sig til os, også selv om de har bekymringer. De skal nok få sagt farvel til deres kære. Vi skal nok finde en løsning, lover hospicechef.
SVANEVIG Flere omtaler i nationale medier af andre hospices og deres restriktioner i forhold til døendes sidste farvel kan mærkes på Svanevig Hospice.
- Der har været flere tv-indslag både fra Hospice Sjælland og det i Vejle. Nogle af de patienter, vi har snakket med efter de indslag, har sagt: "Vi vil ikke på hospice, for så kan vi ikke få besøg af vores pårørende og få sagt farvel", fortæller hospicechef Birgitte Bülow.
Svanevig Hospice har som regel en venteliste. Men selv om alle lejligheder er fyldt nu, står ingen på venteliste, og det er de ikke vant til.
- Vores bekymring er, at nogen siger nej tak til et godt tilbud på grund af begrænsninger, de forestiller sig, der er. Men som måske ikke er så voldsomme, som de forestiller sig, siger Bülow.
Hun fortæller, at hvor andre hospices har sat antal på de pårørende, der må være hos den døende i den sidste tid, har Svanevig en lidt anderledes tilgang.
- Jeg tror, vi har været lidt mere pragmatiske. Vi synes, det komplicerer unødigt med et fast antal. De beboere, der dør.... det er ikke noget, der kan udsættes. Der er familier og patienter, der har brug for at få sagt farvel. Det forsøger vi at skabe bedst mulige rammer for, samtidig med at vi begrænser smitten for patienter og medarbejdere, siger Bülow.
Derfor henviser hospice til, at det kun er de nærmeste pårørende, der kommer. Og kun to ad gangen. Men patienten bestemmer, hvem og hvor mange de nærmeste er.
Ægtefæller kan også stadig være medindlagt. De kommer og går så gennem havedøren i den enkeltes lejlighed. Det gør pårørende også, når der skal siges farvel.
- Så følger to pårørende kisten ud af huset, mens de øvrige står udenfor.
Ellers går dagene sin omend ikke vante, så uvante gang på Svanevig. De frivillige savnes meget, og det har givet sundhedspersonalet ekstra meget at lave.
- Der er ekstra opgaver, som vi må klare. Det gør vi. Vi prøver, så godt vi kan. Men vi har valgt, at vores musikterapeut, socialrådgiver og frivilligkoordinator stadig kommer, så vi får en oplevelse af en almindelig dagligdag. Vi skal alle holde på den lange bane.