Kun 6 ud af cirka 8000 firmaer får så meget coronahjælp til faste udgifter, at de ikke må udbetale udbytte.
Virksomheder, der modtager over 60 millioner kroner fra coronahjælpepakken til at dække faste udgifter, må ikke betale udbytte til deres ejere.
Men det er kun 6 ud af cirka 8000 virksomheder, der hidtil har søgt om et så stort beløb, at de rammes af forbuddet, skriver Jyllands-Posten på baggrund af en aktindsigt.
Det svarer til omkring 0,1 procent.
Loven blev vedtaget af et flertal i Folketinget i april. Af Enhedslisten blev den omtalt som en stor sejr, ifølge SF satte den en stopper for grådighed, mens regeringen sagde, at det var retfærdigt og rimeligt at sætte grænsen.
Ifølge De Konservative viser aktindsigten, at det omdiskuterede forbud var symbolpolitik og "stor ståhej for meget lidt", skriver avisen.
Enhedslisten mener derfor også, at indgrebet ikke er hårdt nok. Hvis virksomheder har modtaget støtte fra staten under coronakrisen, bør de ikke kunne udbetale overskud, mener politisk ordfører Pernille Skipper.
- Vi har afskåret de groveste sager, men det ændrer ikke på, at vi kan ende med at se nogle, der får 59 millioner kroner i statsstøtte og bagefter udbetaler tilsvarende, siger hun til Jyllands-Posten.
Det er muligt at søge om at få dækket faste udgifter, som man har haft i sin virksomhed indtil 8. juli.
Det er muligt for virksomheder at få dækket op til 80 procent af sine faste udgifter, alt efter hvor stor nedgang i omsætningen der har været.
Da perioden ikke er udløbet, kan flere firmaer nå at komme op på 60 millioner kroners coronahjælp til faste udgifter og dermed blive omfattet af forbuddet.