Annonce
Politik

Finansministeriet ser bort fra Danmarks klimalov i analyser

Finansminister Nicolai Wammen (S) bliver kaldt i samråd af Enhedslisten, fordi Finansministeriet laver beregninger, der ignorerer Danmarks nye klimalov, og det er partiet ikke tilfreds med. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

I analyser regnes med 39 procent CO2-reduktion i 2030 ikke lovens 70. Støttepartier trækker minister i samråd.

Finansministeriets regnemodeller ignorerer Danmarks nye klimalov ved at regne med en CO2-reduktion på 39 procent i 2030 frem for lovens fastsatte 70 procent reduktion.

Dermed får ministeriet grønne forslag til at se dyrere ud, end de må antages at blive.

Det skriver Dagbladet Information.

I sine økonomiske beregninger fastsætter Finansministeriet en pris for værdien af at reducere et ton CO2-udledning.

De baseres lige nu på EU's mål om at begrænse udledningerne med 39 procent i 2030. Det fører til en CO2-pris på cirka 350 kroner per ton.

Men det tal baserer sig på en antagelse om, at Danmark ikke vil indfri klimalovens mål om at reducere udledningerne med 70 procent i 2030.

Og det er "bekymrende", lyder det fra Enhedslistens klimaordfører Mai Villadsen. Derfor kalder Enhedslisten nu ministeren i samråd.

- Det er rystende og meget bekymrende, at Finansministeriets regnemodeller ignorer klimaloven. Det bliver vi nødt til at komme til bunds i.

- Derfor har jeg kaldt finansministeren i samrød, så vi kan sikre, at der kommer grønnere regnemodeller, siger Villadsen til Ritzau.

Problemet med Finansministeriets nuværende beregninger er, at ministeriet får grønne politikforslag til at se dyrere ud, end de i virkeligheden må antages at blive.

Og det kan i sidste ende få store konsekvenser for politikernes vilje til at gennemføre den grønne omstilling og leve op til det lovfæstede mål.

Det siger økonomiprofessor Lars Gårn Hansen fra Københavns Universitet, der også er miljøvismand i De Økonomiske Råd, til Information.

- Når Finansministeriet regner med en for lav CO2-pris i forhold til det klimamål, vi har sat os, kommer man til at forkaste tiltag, der ellers ville have ført til CO2-reduktioner, som faktisk var rentable.

- Det giver firkantet sagt en forkert prioritering. I sidste ende risikerer man, at Danmark enten ikke når klimamålet, eller at omstillingen samlet set bliver dyrere, siger han.

Information har ikke kunnet få interview med finansministeren. Men i et skriftligt svar til avisen bekræfter ministeriet, at CO2-prisen tager udgangspunkt i den markant mindre ambitiøse EU-målsætning.

- Finansministeriet finder det væsentligt, at beregningsforudsætningerne til brug for samfundsøkonomiske vurderinger er fagligt funderet og ikke afspejler politisk fastsatte målsætninger, lyder det.

  • Finansminister Nicolai Wammen (S) bliver kaldt i samråd af Enhedslisten, fordi Finansministeriet laver beregninger, der ignorerer Danmarks nye klimalov, og det er partiet ikke tilfreds med. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Annonce
Annonce
Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Annonce
Annonce
Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet