Annonce
Sport

Esbjerg slår FCK i overtiden og overtager tredjepladsen

Rodolph Austin bliver her fældet af Nicolaj Thomsen i søndagens 4-3-sejr over FC København. I overtiden endte Austin som matchvinder med et hovedstødsmål. Foto: John Randeris/Ritzau Scanpix

Rodolph Austin scorede i overtiden til 4-3 mod FCK. Vestjyderne kan nu selv afgøre, om de skal have bronze.

På en hovedstødsscoring næsten tre minutter inde i overtiden sikrede Rodolph Austin Esbjerg en 4-3-sejr hjemme over mestrene fra FC København.

Resultatet betyder, at Esbjerg rykker op på tredjepladsen og er et point foran OB med en spillerunde igen af mesterskabsslutspillet.

OB og Brøndby tørner sammen i den sidste spillerunde, mens Esbjerg skal en tur til Herning og møde FC Midtjylland.

For københavnerne er nederlaget uden betydning, da FCK tidligere på måneden sikrede sig superligaguldet.

FCK startede med debutanten Frederik Ibsen i mål, og han fik en del af se til.

Der skulle ikke gå mere end ni minutter, før han var passeret første gang.

Midtbanespilleren Jacob "Lungi" Sørensen lagde en bold ned i dybden til kantspilleren Adnane Tighadouini, og så stod der 1-0 til hjemmeholdet.

Ti minutter senere kom Esbjerg-angriberen Yuri Yakovenko forrest på et indlæg, og sparkede bolden på indersiden af stolpen.

Efter en halv times spil pillede Adnane Tighadouini en lang bold ned med brystet ude foran feltet, og bankede bolden ind bag Frederik Ibsen i FCK-målet til 2-0.

FCK lignede et hold, der var gået på sommerferie i første halvleg, men det ændrede sig efter pausen.

Københavnerne lagde tryk på hjemmeholdet, og det gav pote efter 52 minutters spil. FCK's Mohamed Daramy blev nedlagt i feltet, og der blev fløjtet for straffespark.

FCK-topscoreren Robert Skov sparkede bolden på stolpen og efterfølgende ind på Esbjerg-keeper Jeppe Højbjergs ryg og ind i målet.

FCK-trykket aftog, og det førte til en del Esbjerg-chancer i den anden ende, men skarpheden manglede.

Skarpheden manglede til gengæld ikke hos Robert Skov, der ti minutter senere igen scorede på straffespark - denne gang sparkede han den sikkert ind til 2-2. Med scoringen tangerede Skov den tidligere Brøndby-spiller Ebbe Sands mere end 20 år gamle superligarekord på 28 mål.

FCK lignede sig selv igen offensivt, men ikke defensivt.

Esbjergs Yuri Yakovenko kom frem til store chancer, men ukraineren forspildte mulighederne.

Det straffede den indskiftede FCK-angriber Jonas Wind, der headede københavnerne på 3-2 med et kvarter igen af kampen.

Vestjyderne svarede dog hurtigt tilbage. Joni Kauko scorede til 3-3 efter klumpspil i feltet, og Esbjerg gik nu benhårdt efter sejren, der blev en realitet dybt inde i overtiden.

Langt udefra headede Rodolph Austin bolden i mål til 4-3 for hjemmeholdet.

I den sidste runde i Superligaen skal københavnerne have besøg af FC Nordsjælland, mens Esbjerg står over for FC Midtjylland.

  • Superliga: Esbjerg fB - FC København
    Rodolph Austin bliver her fældet af Nicolaj Thomsen i søndagens 4-3-sejr over FC København. I overtiden endte Austin som matchvinder med et hovedstødsmål. Foto: John Randeris/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Annonce
Annonce
Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Annonce
Annonce
Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet