Annonce
Sport

Sløje runder sender danskere tilbage i British Open

Thorbjørn Olesen havde det svært på Royal Portrush-banen lørdag. Foto: Andy Buchanan/Ritzau Scanpix

Lucas Bjerregaard og Thorbjørn Olesen kunne lørdag ikke følge op på den gode start i British Open.

Efter et par gode første dage i årets sidste golfmajor, British Open, kom Lucas Bjerregaard og Thorbjørn Olesen lørdag lidt ned på jorden igen.

De to danskere gik tredje runde i henholdsvis tre og seks slag over par efter et par besværlige runder på den udfordrende Royal Portrush-bane i Nordirland.

Den har de seneste dage voldt flere af sportens største stjerner problemer. Det lykkedes blandt andre ikke Rory McIlroy, der som nordirer var på hjemmebane, Tiger Woods og Phil Mickelson at klare cuttet fredag.

Lørdagens resultater efterlader Lucas Bjerregaard i et enkelt slag under par, hvilket stadig er et ganske godt resultat banens sværhedsgrad taget i betragtning, på en foreløbig delt 36.-plads.

Thorbjørn Olesen indtager en delt 66.-plads i fire slag over par.

Helt i front ligger Shane Lowry fra Irland i imponerende 16 slag under par inden søndagens sidste runde.

Han er fire slag bedre end Tommy Fleetwood fra Storbritannien på andenpladsen, mens John Bradley "J.B." Holmes fra USA er nummer tre og seks slag efter Lowry.

Verdensetter Brooks Koepka er delt nummer fire i ni slag under sammen med Justin Rose.

Thorbjørn Olesen var første dansker i aktion lørdag. Efter de første fire huller var han et slag under par, men derfra begyndte det at gå ned ad bakke.

Både femte, syvende og niende hul endte med bogeys. På 11. hul blev ondt kun værre efter en tredobbelt bogey, og så havde Olesen noget at indhente. Det blev dog til en bogey mere på 15. hul, inden de tre sidste huller blev klaret i par.

Lidt bedre gik det for Lucas Bjerregaard.

En birdie på tredje hul blev godt nok fulgt op af en dobbelt bogey, men efter sjette hul var han tilbage i par. Bogeys på både 7., 11., 14. og 15. hul gav dog lidt malurt i bægeret, inden det blev til en birdie på 17. hul.

Lucas Bjerregaard er med i British Open for anden gang. Første gang var i 2011, hvor frederikshavneren ikke klarede cuttet.

Thorbjørn Olesen er med for ottende gang. Det bedste resultat kom i 2012, hvor det blev til en delt niendeplads.

  • GOLF-OPEN-BRITAIN
    Thorbjørn Olesen havde det svært på Royal Portrush-banen lørdag. Foto: Andy Buchanan/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Annonce
Annonce
Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Annonce
Annonce
Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet