Annonce
112

14 bandefolk tiltalt i sager om drabsforsøg og våben

Et længere retsopgør venter i slutningen af året, når stor retssag mod bandefolk begynder.

Anklagemyndigheden ved Københavns Politi har rejst tiltale mod 14 personer for flere tilfælde af drabsforsøg og besiddelse af våben.

Forbrydelserne er sket i forbindelse med den bandekonflikt, der prægede Københavnsområdet i efteråret 2018.

Retssagen mod de 14 bliver noget af en maratonsag. Københavns Politi oplyser, at der er afsat hele 34 retsdage til behandling af sagen. Den bliver indledt i Københavns Byret 4. december og løber efter planen frem til maj 2020.

I de senere år har en række forskellige bandekonflikter præget hele landet - ikke mindst hovedstadsområdet. I efteråret 2018 var der kurrer på tråden mellem grupperne Brothas og NNV.

NNV er ifølge politiet tidligere medlemmer af Brothas, der er gået egne veje.

Banden Brothas har tidligere ligget i krig med banden Loyal To Familia. Sidstnævnte er i mellemtiden blevet forbudt.

Forbuddet er indtil videre kun midlertidigt, men i øjeblikket behandler Københavns Byret en sag om, hvorvidt banden permanent skal forbydes, fordi dens formål er ulovligt.

De 14 tiltalte er alle enten medlemmer af eller har tilknytning til Brothas, fremgår det af sagens anklageskrift.

Ti af dem er tiltalt for at have forsøgt at dræbe et eller flere medlemmer af rivalerne fra NNV. Der er i anklagemyndigheden tale om fem tilfælde af drabsforsøg.

17. december planlagde mindst ni mænd et attentat, som skulle ske på vandpibecaféen Arguileh på Amagerbrogade. Først aftalte de, hvem der skulle begå drabene, og siden tog de derhen, lyder det i anklageskriftet.

Attentatpatruljen kørte i fire biler. Tre af mændene gik bevæbnede og maskerede ind på caféen. Men der var ingen medlemmer af NNV, og der blev ikke skudt.

Senere samme aften troppede to bevæbnede mænd op på en spillecafé i Herlev. Heller ikke her blev der skudt. Anklagemyndigheden mener, at en af de tiltalte var blandt gerningsmændene.

Ved tre andre episoder blev der skudt på åben gade. To mænd blev såret. Den ene på Rentemestervej i København, hvor der blev affyret ti skud med en AK47 riffel - også kendt som en Kalasjnikov.

Han blev ramt af skud i baghovedet, men overlevede. Det skete den 25. september.

Seks dage tidligere blev en anden mand ramt af skud under et skyderi i krydset mellem Ragnhildgade og Haraldsgade i København. Han blev ramt i maven.

Også denne gang var gerningsvåbnet en Kalasjnikov. Der blev affyret 22 skud.

Ved en tredje skudepisode blev der affyret skud fra både en Colt-revolver og en MAC10-maskinpistol. Ingen blev dog ramt.

Ud over de ti, der er tiltalt for drabsforsøg, er fire mænd tiltalt i sagen. De menes blandt andet at have spillet en rolle i forbindelse med de skydevåben, som indgår i sagen.

Politiet har i sagen beslaglagt tre pistoler, en revolver, en pumpgun, to AK47-rifler og to maskinpistoler.

Derudover er der beslaglagt ammunition, en kniv, hash, dopingpræparater samt andre effekter, som anklagemyndigheden kræver konfiskeret.

Annonce
112

Næstvedere opfordres til at blive inden døre under brand

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Annonce
Annonce
Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

112

Næstvedere opfordres til at blive inden døre under brand

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Lolland

Kommunalt forslag betyder store udgifter for husejere

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Nordfalster

- Jeg bliver så harm over, at det bliver ødelagt for dem, der gør noget for andre

Guldborgsund

Holger Schou er pissehamrende stolt

Lolland

Basse, kaffe og politisk debat: Nu er det i gang

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Brobyggeri når milepæl - og det kan bilisterne glæde sig over

Lolland

Skybrud kan ramme folkemøde: Vi har beredskabet klar

Lolland

Jørgen har været med hver gang siden 1974: - Det er svært at stoppe

Lolland

Dansk tv-kendis: Sydhavsøerne har det hele

Lolland

Snart ryger de ud: - Jeg synes, det er lidt diskriminerende

Guldborgsund

Efter tronskifte: Nu melder kongehuset ud om lokal protektion

Guldborgsund

Stor redningsøvelse ud for Gedser