En båd, som stod på en privat adresse på Sydfalster, er blevet stjålet.
En 16 fods båd af mærket Alicraft er blevet stjålet fra Radbjergvej i tidsrummet klokken 12 til 16 onsdag i sidste uge, det oplyser lokalpolitiet.
Båden beskrives af politiet som blå udvendig, cremefarvet indvendigt og med gråt ringdæk.
Lokalpolitiet kunne ikke fortælle, om båden stod på en bådtrailer, da den blev stjålet.