Tysk politi har stoppet en lastbil på vej mod Danmark med afghanere i lastrummet. Der sad 17 teenagere i mørke og i deres egne efterladenskaber.
Tysk politi stoppede fredag aften en mindre lastbil, der kørte med 150 km/t mod den danske grænse. I lastrummet befandt sig 17 afghanere, der sad i deres egne efterladenskaber, skriver P4 Syd.
De tyske myndigheder beskriver forholdene som livsfarlige for de afghanske passagerer. De 17 teenagere sad i mørke, idet bagruden var blændet, og de havde intet at holde fast i.
Bilens fører, en 26-årig afghaner fra Belgien, sigtes nu for menneskesmugling.
/ritzau/